JEG HÅBER OG JEG HÅBER!

collage

“Ej hvor ser det spændende ud, det du foretager dig”, “Der er bare knald på hele tiden Kathrine”, “Du er godt nok væk meget af tiden var”, “Sikke nogle fede oplevelser du får dig”, “Hey, hvornår skal vi egentligt ses, det er længe siden!”, “Lever du?”, “Skriv når du har tid!”,  “what, vil du stoppe på dit arbejde?”,”Du virker så glad udadtil”,”Du kan da godt lige holde ud Kathrine, der er 9 måneder tilbage”, “Hvis jeg var dig, blev jeg lidt endnu”, “Måske er det bare ikke dig alligevel”…. Bagsiden af medaljen indlæg:

14 måneder med ren og skær kaos: et kaos jeg ikke ‘bare’ kunne slippe ud af uden det havde konsekvenser for mig. Jeg stoppede min elevplads i Badminton Danmark d. 8 januar 2018, efter at havde været eventkoordinatorelev i 14 måneder. I og med jeg stoppede, stoppede min uddannelse også, hvilket jo er røv nederen når jeg nu endelig følte, at jeg havde fundet min vej. Det er stadig en drøm, at færdiggøre min uddannelse og jeg søger og søger efter en ny elevplads for jeg VIL igennem det og jeg SKAL. Det ville være synd at give min tidligere elevplads hele skylden, når der ligger så mange ting bag, mine nærmeste ved hvad det her drejer sig om, men elevpladsen skubbede mig ud i at få noget hjælp andre steder fra, hvilket jo på sin vis måske er en god ting, hvis man altså skal vende ting til noget positivt. Alle der arbejder med events, ved at det ikke bare er et 8-16 job, alle ved at det er et 24-timers job, da der sker så mange uventede ting, som man konstant og hele tiden skal tage stilling til og det er jo lige noget for mig. Man SKAL groft sagt dedikere hele sin tid og ens første prioritet skal være det job man nu engang har – det fik jeg i hvert fald boret ind i skallen. Jeg elsker at havde mange ting igang og 100 bolde i luften, sådan fungere jeg bedst. Jeg fungere åbenbart bedst i kaos og travlhed- nu må i ikke misforstå mig når jeg siger kaos, for ustruktureret kaos og råben og skrigen kan jeg ikke finde ud af og derfor fik jeg langt om længe sagt fra, på trods af at jeg ikke fik færdiggjort min uddannelse.

Jeg synes ikke jeg er svag, det er vigtigt at pointere- tværtimod.. jeg synes jeg har opnået rigtig mange gode ting i mit liv og jeg giver ikke så let op på ting taget min situation i betragtning.

Det er en sej ting, det der med at sige fra. Det kræver en hel masse og det er ikke alle der er lige gode. Jeg synes ikke, at jeg er god til at sige fra sådan generelt. Jeg er nok mere den der pleaser-type, der bare gerne vil stå til rådighed hele tiden, ikke kun på arbejdspladsen men også rent privat. Men der kommer et tidspunkt i ens liv, hvor alting bare ikke føles rigtigt og der er det vigtigt at have gode mennesker i ens liv, der kender en og ved hvornår nok er nok. Det er bare SÅ svært, når man er elev og under uddannelse, jeg siger ikke at det er her det er sværest, men når man så gerne vil færdiggøre sin uddannelse og det er det eneste man egentligt vil, skubber man også sine grænser og sig selv meget langt ud, for at tilpasse sig og færdiggøre tingene. Jeg stod ikke med en plan b, da jeg fik sagt fra og fik ophævet min elevkontrakt, hvilket nu har gjort at jeg står som ledig på arbejdsmarkedet. I starten føltes det som det største nederlag, jeg følte mig som en kæmpe taber. Men som dagene går, bliver det nemmere og nemmere for mig. For første gang føler jeg, at jeg har truffet den rigtige beslutning overfor mig selv, ligegyldigt hvilke smålige konsekvenser det har medført, for det er jo i bund og grund smålige konsekvenser, hvis man skal sammenligne det med ens eget velvære. Det vigtigste i mit liv er mig og hvordan jeg trives. Jeg er heldigvis ikke typen der giver op, jeg søger og søger efter en ny elevplads hver dag og alle der står i denne situation lige nu, ved heldigvis hvor svært det er at finde noget nyt, ligegyldigt hvilken branche man søger ind i. Men man må bare ikke give op. Det er vigtigt man bliver ved, men ligeså vigtigt er det at mærke efter indeni hver dag. Jeg har selv tænkt om der var andre muligheder for mig ift. hvis ikke jeg fandt en elevplads inden for de kommende måneder. Skulle jeg måske søge ind på uddannelse? jeg kunne jo søge om at komme ind på en top-up og få en bachelor. Skulle jeg måske gøre noget helt andet, blive frisør f.eks? Der er så mange muligheder. Aldrig giv op- men efter sådan en her omgang, må man også lige hive stikket ud og trække vejret for en stund.

Derfor overskriften..

Jeg håber og håber på at 2018 kan og vil blive mit år. Lige nu går jeg derhjemme og prøver at få hverdagen til at hænge sammen, prøver at bygge mig selv op igen. Lære den nye ‘frie-Kathrine’ at kende og forbedre mig. Man må jo også tænke lidt indad- det er vigtigt og godt at kunne, for hvad kan jeg gøre bedre, hvad vil jeg gøre bedre og hvordan bliver jeg seje-Kathrine igen. Det hele skal nok lykkedes, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg synes jeg er vokset rigtig meget som person det sidste års tid, jeg har lært nogle nye sider af mig selv som jeg ikke vidste eksisterede og det er jo positiv. Jeg er blevet kastet ud i vilde ting og gjort en helt masse gode, sjove og sure ting. Det hele blev bare for meget tilsidst. Jeg lukkede mig inde i mig selv, jeg var ked af det hele tiden, jeg mærkede for alvor stress og jeg frygtede en depression. Jeg kunne ligepludseligt ikke mærke mig selv længere, det er slut nu og jeg fik langt om længe sat et punktum.

Jeg glæder mig til at se de folk, som jeg ikke har brugt tid på og jeg er evigt taknemlig for jeres forståelse hele vejen igennem. Jeg elsker jer!

EN VERDENSKLASSE OPLEVELSE!

123img_2469
I Juni måned afholdte vi i Badminton Danmark den årlige sommerfest og det var et kæmpe hit hos os alle. Vi startede ud med lasergame i Brøndby skoven, og jeg må nok ærligt indrømme at det er ti gange federe i den frie natur end i et lukket område. Dog er det 100 gange sværere, da man har så meget plads til at løbe på, så det var lidt ligesom find holger og så i camouflagedragter. MEN! Når Hanne og Poul vælger, at gå en tur skoven mens jeg står og skyder løs og ikke fatter de ikke ‘dør’ er det sgu alligevel lidt belastende ikke at være lukket inde.

Any way, dagen startede altså godt ud og efter to timer med blod, sved og tåre, drog vi ind mod København hvor vi skulle se ‘Cisternerne’ og hvad fuck er så lige det ik? vi hørte et langt oplæg inden vi blev sluppet fri under jorden og der havde jeg stadig ikke helt fattet hvad det hele drejede sig om, så hurtigt op på jorden og videre… Og nu til dagens højdepunkt som fortjener 5 stjerner, hvis altså fem er det højeste på stjerneskalaen. Kromans kokkeskole; all about cooking. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så sjovt og så lækkert. Denne kokkeskole kan VIRKELIGT anbefales, om det er til et polterabend, en rund fødselsdag, firmafest you name it. Det her sted har jeg kun positive ting at sige om, alt spillede bare og man får virkeligt noget for pengene. Ikke nok med, at der er fri bar i vin; rødvin, rosé og hvidvin imens man kokkerer, så bliver der også serveret specielle vin til alle fem retter, yes venner – vi havde nemlig sørget for en fem retters menu, selvfølgelig med chef kokkens hjælp. Han var i øvrigt en oplevelse i sig selv, han var virkelig en humoristisk ‘ung’ mand, som forstår at underholde og holde ud en helt aften med os, på trods af at nogle af os var mere fulde end andre. Jeg fik desværre kun taget et billede af forretten, for resten af tiden var jeg ikke helt så skarp som da vi startede. Jeg tror jeg blev for glad for rødvinen især. Rygtet siges, at jeg var ret morsom hele aftenen, og jeg sagde da heller ikke nej til cocktails efterfølgende.

I får lige menuen:

Vi havde bestilt menuforslag 5:

Scampi ‘burger’ med scampimayo og cocktailsauce
Brandy flamberet blæksprutte i tomatsauce
Perlehøne – sous vide – med hindbærinfuserede perleløg og grønne asparges
Mandel/marcipankage med chokoladeparfait og rosmarinolie

Kr. 1150,- ex. moms

Det her indlæg er hverken sponsoreret eller lignende, det er direkte fra hjertet. Jeg linker til deres hjemmeside HER! Og så ville jeg blot slutte af med et TAK. Tak for den fedeste aften længe Kroman.

MIN STØRSTE BRØLER I ÅR PÅ NATIONALT TV.

1Et lille indlæg bagom kulissen:

Som i nok ved, er jeg eventkoordinator elev hos Badminton Danmark. Til oktober har jeg været hos dem i et år og det har været et hårdt år, hvis jeg selv må sige det. Der har været så meget jeg har skulle lære på meget kort tid og under MEGET travle forhold. Det første store event ‘Denmark Open’ som vi afholder hvert år i oktober måned, blev afholdt en uge efter jeg havde første arbejdsdag sidste år, så her lærte jeg det på den hårde måde må man vidst sige. Jeg havde min første præmieoverrækkelse og den gik så fint. Præmieoverrækkelser er noget jeg efterhånden har prøvet en del gange, og jeg har aldrig fucket op i det før i april måned i år, da vi afholdte Europamesterskabet.

Inden en præmieoverrækkelse er der rigtig mange ting der skal forberedes og det havde jeg jo styr på hjemmefra. Det skal lige siges at under EM var vi afsted i 14 dage, altså 14 lange dage med rigtig meget arbejde og den aller sidste dag som er en søndag, er der hvor det hele afgøres. Der er udsolgt, spillerne er spændte, TV2 sport sender live og vi som har knoklet er pænt udmatte og trætte. På sådan en søndag her, er der i alt fem præmieoverrækkelser, dvs. en præmieoverrækkelse pr kamp, ja ja jeg skærer det lige ned i pap – der spilles altså fem kampe i alt, da der er fem badminton kategorier til de udvidne ligesom jeg selv var, er de fem kategorier – damesingle, herresingle, damedouble, herredouble og mixdouble . Det er altså en hel dag med travlhed og spænding og intet må som regel gå galt denne dag, det er jo en katastrofe.

De første to præmieoverrækkelser gik som smurt, vi havde jo også afholdt en generalprøve dagen før og tidlig morgen. Når der er EM og VM er der også flaghejs og nationalsange, så alt det her skulle sidde lige i skabet – det gjorde det heldigvis også på dagen, MEN.. i det jeg står og forbereder inden den næste præmieoverrækkelse går i gang (det gør jeg som regel i takt med den nye finalekamp spilles), tror jeg lidt, at jeg stod i min egen verden. Jeg følte selv, at jeg fik gjort det jeg skulle: “den ene blomst her, en bamse, en medalje osv”. Og sådan kørte det bare derud af og efter jeg havde lavet alle fire fade klar, var jeg parat og præmieoverrækkelsen i damesingle kunne bare komme an. Det skal lige siges, at der er MØRKT i salen, hvilket jo ikke er en undskyldning, måske lidt. MEN.. da overrækkelsen begyndte og jeg koordinerede med præmiepigerne, fik jeg givet en af pigerne det forkerte fad og jeg spottede det med det samme men der var INTET at gøre, hun var allerede på vej afsted med det og vupti, så hang den forkerte medalje om halsen på en af pigerne, jeg troede jeg skulle besvime men jeg tacklede det egentligt på en sjov måde. I stedet for at fucke helt op og løbe ind på podiet begyndte jeg bare at grine og få øjenkontakt med spillerne. De spottede det selvfølgelig selv, da de skulle tage et ’selfie’ på podiet, da en af pigerne siger:” det her må være en fejl.. Vi må hellere bytte medalje” og bum, så grinte hele salen og pigerne fik sig heldigvis også et godt højt grin. Ingen sure miner. Men da vi var færdige og vi skulle forlade scenen var jeg igen ved at besvime:” oh gud, hvad siger min chef ikke, og hvad siger mine kollegaer ikke?” Jeg tror det var meget godt vi allesammen havde travlt i dette tidsrum, så vi fik ikke vendt situationen før ved middagstid hehe.

Man lærer selvfølgelig altid af sine fejl og det her var bare en dum fejl, som selvfølgelig aldrig vil ske igen. Det kan ske for alle en hver, især når man arbejder meget og er stresset, så kan man ikke undgå at fucke op i det indimellem. MEN, det her vil i aldrig se igen – slet ikke fra min side af. I dag kan jeg heldigvis stadig grine over det, men den mediestorm der kom ret hurtigt efter, var ved at tage livet af mig. Hold kæft hvor var det dumt.. I kan læse artiklen og se videoen HER!

*Billederne blev selvfølgelig taget inden det hele gik løs, jeg var ikke meget for et billede efterfølgende 😀

NERJA, SPANIEN.

1128975310a4114Vi fløj afsted til Malaga lufthavn en søndag eftermiddag, og ankom efter 3,5 time ca. Vi havde lejet os ind på et hotel i Torremolinos, som ligger 10 min. væk fra Malaga lufthavn, hotel Zen. Som jeg tror er et ‘lufthavnshotel’. Her spiste vi en god middag og drak en flaske vin- vin er SÅ billigt i Spanien. Jeg tror vi gav imellem 40-60 kroner for en flaske vin det første spisested og vi var ved af falde bagover. Derudover er det generelt bare billigt at leve i Spanien og derfor kan en ferielejlighed uden tvivl anbefales. Vi havde sat alarmen til mandag morgen, så vi var klar til en hel dag fyldt med oplevelser. Vi tog en taxa tilbage til lufthavnen, her skulle vi jo hente den bil vi havde lejet, en lille fin hvid Seat Ibiza, som vi ikke kunne havde været foruden. Vi lejede bilen igennem europcar, som er et udlejningsfirma vi blandt andet også har herhjemme. Bilen lejede vi allerede hjemmefra og vi var ved at skide i bukserne af bekymringer, da man alle vegne på internettet kun læser dårlige anmeldelser for biludlejning i Spanien. Kære venner, det kan man altså sagtens – og uden problemer. Bare sørg for at tage en masse billeder af bilen før og efter, så man er klar til at kunne dokumentere små ridser eller skader. De var SÅ søde og behjælpelige, så det gør vi med glæde en anden gang og de har heller ikke trukket flere penge end de skulle, så ingen problemer. Jeg tror nærmere man kan opleve det, når man lejer biler igennem de små spanske kæder, i dont know. Vi fik bilen og vi var glade, for nu startede ferien. Vi havde lejet en lejlighed i Nerja, og Nerja er bare SÅ fantastisk. Vi skal helt sikker tilbage en anden gang. Jeg elsker Nerja!

Det tog os en lille time at køre fra Malaga lufthavn til Nerja og til det sted vi boede som hedder: El Capistrano Village. Man kan vel godt kalde det for et ‘resort’ men uden helt at være det. Men Capistrano Village er et kæmpe område, hvor man kan leje alt fra lejligheder til villaer og i forskellige størrelser. Selvom man bor klods op og ned af hinanden mærker man det ikke, og det var det jeg var allermest glad for. Vores lejlighed lå til gengæld også super fantastisk og med udsigt udover havet og pool området. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvor mange pool områder der var, da stedet var ret så stort, men jeg ved med sikkerhed at der var to. Boligerne, området og stierne var så idyllisk og så spansk, hvilket bare er så lækkert når man endelig er på ferie og skal få en følelse af, at være langt hjemmefra. Det var perfekt og vi har ingen fingrer at sætte på det. Selvfølgelig var lejlighederne gamle, og køkkenet var old school men det er stilen der, og det skal der ikke pilles ved. Der var lige en ting, måske to som vi oplevede en lille smule irriterende. Jeg elsker at sole og jeg gør det gerne ligeså snart solen står op: pool området har åbent tidligt, men liggestolene? hell no, dem kan man først få fingrene i kl. 11:00 og derudover koster de satme penge. Men det var ikke noget der lod os gå så meget på, vi fik det bedste ud af morgentimerne med god morgenmad og så havde vi jo liggestole på vores altan, så jeg tror lige vi klarede den. Jeg kan helt sikkert anbefale stedet, er det børnevenligt? ja hvis du har styr på dine børn, der er nemlig ikke noget der hedder hovedspring i poolen eller de famøse flamingo badedyr – det er forbudt og det synes jeg kun var rart, så slap vi for alt den støj. Er det par venligt? HELT BESTEMT. Man mærker selvfølgelig at det et turist sted, men der er ligeså mange indfødte der rejser hertil som der er turister, så det er ikke noget man ligger og bliver irriteret over.

Dagene gik og Mark havde planlagt en masse udflugter vi skulle ud på, nu hvor vi havde en bil. Det var super med mig! Vi aftalte at efter klokken 16, måtte han for det ‘meste’ styre showet. Vi var ude og vandre i bjerge, inde i Nerja by, på eksotiske strande som IKKE er for turister og meget mere. Alt i alt var det en fantastisk rejse. Marks og min første ferie sammen!

En ting var svært for os, og det var det med at spise ude i Spanien. Vi begge brød os egentligt ikke om maden, det kan være vi har været uheldige, men jeg har et indtryk af at de overhovedet ikke smager på maden før der servere den. Det var SÅ belastende hver gang vi gik ud for at spise, hvad fanden skulle vi nu proppe ind i munden. Vi var derfor heldige at have vores egen lejlighed, så meget af tiden lavede Mark mad. Når vi spiste ude bestilte jeg for det meste gambas pil pil, som er rejer med hvidløg i olie. Her er det også virkeligt forskelligt hvordan man får det serveret, jeg tror jeg bestilte det 5 gange og alle fem gange var smagen og oplevelsen helt forskellig.

Vi var afsted i alt 12 dage og det kan kun betale sig at bestille charterrejser der varer længere tid end 7 dage, jeg tror aldrig jeg skal på en 7 dages ferie, medmindre jeg bliver inviteret – for når man er væk længere end 7 dage, mærker man at man er på ferie og man får mere ud af det. Kun en anbefaling. Jeg har altid selv kun rejst 7 dage, når det har været charter og man bruger alt tiden på at tælle dage ned til man skal rejse hjem igen, det er forfærdeligt for tiden går jo så stærkt.

I og med, at vi havde lejet bilen hjemmefra, havde vi jo booket den i et hvis tidsrum. Vi havde bilen i 10  dage, og vores hjemrejse billet var vi lidt usikre på, så vi rejste hjem en dag senere end vi havde regnet med. Derfor besluttede vi os for, at forlade El Capistrano Village onsdag morgen, og aflevere den i Malaga hvor vi så havde en sidste overnatning. Vi gad ikke helt det første hotel, så vi havde fundet et nyt: Hotel parasol garden, som er et all inclusive hotel i Torremolinos, samme sted som det første og ti minutter væk fra lufthavnen. Her mødte vi godt nok mange danskere, det var noget helt andet end hvad vi kom fra, intet idyl, intet rigtig spansk – kun hoteller og turister. Det er sådan et sted jeg forbinder med charterrejser, jeg tror også at bravo tours laver rejser hertil og så er det vidst noget med, at hotellet også er danskejet.

Hvis i overvejer en rejse til Nerja ud i fremtiden kan det altså kun anbefales og hvis i har yderligere spørgsmål til stedet så skriv til mig, jeg har helt sikkert en god idé eller to.

DET SVÆRESTE AT SNAKKE OM OG DET SVÆRESTE AT FORSTÅ.

2 1D. 6 juli skrev jeg denne status på min facebook væg: “Igår sagde vi farvel til min onkel, min fars bror. 52 år gammel, det er jo INGEN alder. Men sådan kan det gå, når man vælger at leve sit liv på kanten – jeg ville ønske jeg kunne råbe og skrige lige nu, jeg er så vred. Men det er ikke det værd! Det var en forfærdelig trist dag i går og det har taget hårdt på mig. Heldigvis så jeg mine fætre, for første gang i 2 år. Dem har jeg tænkt meget på, jeg har savnet dem! Kære venner, pas på jer selv. Livet er for kort til at eksperimentere og lege med det. Tænk jer nu om, alt har konsekvenser. Jeg siger ikke at jeg selv er hellig, men jeg tog et valg. Det kan ALLE gøre. Man skal ikke være egoistisk derimod tænke på sine børn, sin familie og sine venner. Det er dem man efterlader i sorg.”

Det tog mig fem minutter at skrive opslaget og flere uger at komme sig over. ‘At komme sig over’ det gør man vel aldrig helt, men jeg synes godt nok det har været nogle hårde år, hvor folk omkring mig dør af den ene eller den anden årsag. Jeg vil ikke sige, at man lærer fra hver gang det sker, men man bliver bedre til at håndtere situationen. Døden er jo det vi alle skal igennem på et tidspunkt, nogle meget tidligere end andre. Jeg har været heldig, at have en stor familie det meste af mit liv. Jeg føler mig privilegeret over at have mødt og lært mine bedsteforældre at kende og min oldemor for den sags skyld. Men når familiemedlem dør i streg, så mærker man døden på en anden måde, på en skræmmende måde og den har lært mig, at jeg skal sætte pris på de mennesker jeg har omkring mig nu, og ikke i morgen for der kan det være for sent. Når man mister nogen, mister man noget af sig selv. Det gør ondt og man er i sorg. Man stiller mange spørgsmål til sig selv: “har jeg gjort nok? har jeg været der nok? Ringede jeg nogensinde og fortalte.. osv”. Man får en snært af skyldfølelse, det gjorde jeg i hvert fald på et tidspunkt i mit liv, da jeg følte at jeg nok kunne havde gjort noget, eller været der mere. Men det må man stoppe med, for man er ikke herre over livet og livet går som det går. Det er ondt, det er ikke fair, men man må på et tidspunkt lære at leve med det og huske på alle de positive ting. De glade ting, de gode ting og de ting som man elskede personener for.

RIP onkel. Jeg tænker at solstrålen på billedet nok ikke er dig, men jeg ønsker det er!

A THOUSAND YEARS

img_9948img_994045710img_9942Den smukkeste dag i mange år, var nok den dag min veninde Cecilie og hendes mand Frederik sagde ‘JA’ til hinanden. Brylluppet var ikke et traditionelt bryllup, hvor vielsen afholdes i kirke. Tværtimod havde de lejet hele Jomfruens Egede i Faxe kommune. Det var sådan, at de nærmeste fik lov at komme om fredagen til grill hygge og sankt hans, Mark og jeg var så heldige at være inkluderet i de nærmeste, så vi pakkede weekendtasken og kørte afsted mod faxe efter arbejde om fredagen. Vi alle blev indlogeret på hver vores værelse på slottet, og kunne så stå op lørdag morgen til lækker brunch og bryllup. Den oprindelige plan var, at vielsen skulle være udendørs, men grundet det danske vejr turde Cecilie og Frederik ikke at tage chancen- hvilket jo var forståeligt nok, da det småregnede fra morgenstunden. Derfor blev vielsen afholdt indendørs og det var det SMUKKESTE EVER. Brudeparret havde aftalt med en pianist og en violin spiller, at de skulle spille tema sangen fra Twilight nemlig ‘a thousand years’ når Cecilie gik op imod Frederik.

En dag beriget med lykke og glæde og KUN kærlighed. Jeg havde sommerfugle i maven hele dagen, nu kom dagen som vi havde snakket så længe om jo endelig, og alt spillede bare. Der manglede absolut ingenting. De fik deres drømme bryllup, de fik en masse gode gaver, de fik en masse smukke taler, en masse kys og kram, en hel dag med familie og venner og vigtigst af alt fik de hinanden. Jeg var flyvende en masse dage efter, det her var mit nummer tre bryllup herhjemme i Danmark og det var perfekt. Ganske enkelt perfekt.

Cecilie var så smuk og så rolig, indtil hun fik kjolen på og det nærmest gik op for hende, at nu kom øjeblikket hun havde ventet på. Hun var så yndig og så nervøs. Følelserne sad helt ude på tøjet og aldrig har jeg set hende så glad og tilfreds med livet. Jeg var så grebet af alle følelserne og stemningen at jeg bare tænkte; gid det var mig, og gid den dag bliver ligesom hendes. Det hele var så smukt og jeg kan klart anbefale folk der skal giftes snart, at overveje Jomfruens Egede. Det er en PERFEKT lokation til et bryllup, her kan man få det hele. Stort sted, smuk natur og flotte rum.

Jeg sad lige for 2 minutter siden og kiggede alle billederne igennem og så slog det mig, at brylluppet allerede er tre måneder siden, faktisk snart fire. Som tiden dog flyver afsted, det er efterhånden svært at følge med. Og så kom jeg til at tænke på alle de smukke begivenheder jeg har været til, uden bloggen er gjort opmærksom på det. Der kan man bare se hvor meget jeg har haft at se til. Skræmmende!

ELSKLING

15Hils på det sidste nye medlem i familien, lille baby C. Cornelia kom til verden d. 1. maj i år, og vi i familien nærmest slås for at holde hende og få hendes opmærksomhed. Er jeg blevet skruk? Mega meget, men er jeg selv klar? not yet, MEN.. jeg skal være ærlig og sige, at der ikke skal gå ret mange år så er jeg ready. Cornelia blev døbt d. 2 september, altså dagen før vi rejste afsted til Spanien. Det var SÅDAN en god dag, og baby C klarede den bare så fint. Min mor fik titlen som gudmor og min far som fadder og jeg synes ikke i skal snydes for dette billede.. :
2Jeg ved ikke hvem der blev mest grebet af stemningen, min far eller baby C. Hold kæft hvor er det et sjovt billede, og hold kæft hvor har jeg grint meget over det. Min mor, der bare udstråler lykke og glæde- præsten der gør det han skal og så min far..

HJEMVENDT EFTER 12 DAGE I SPANIEN!

img_4555 & var det lækkert? Det var var SÅ lækkert. Jeg mindes ikke, at jeg har været på sådan en god ferie længe. Det var lige hvad jeg havde allermest brug for. Afsted, langt væk fra alt og sammen med mit livs kærlighed. Jeg prøvede at koble fra, slappe af og nyde tilværelsen. Men jeg kunne godt mærke mit job og mit liv derhjemme ventede på mig. Det var lidt hårdt, især for mig – for jeg aner ikke hvordan man slapper af. Det var så fantastisk det hele, vores første overnatning var i Malaga, derefter lejede vi en bil. En lille hvid Seat Ibiza og så drog vi ellers bare afsted. Vi havde lejet en lejlighed i Nerja.. Nerja er bare SÅ idyllisk og fint, her er der selvfølgelig turistet men oh så spansk og fint. Vi boede i El Capistrano Village, hvor vi havde pool nærmest i baghaven. Den sidste overnatning, dagen før hjemrejsen skulle vi aflevere bilen, derfor tog vi en sidste overnatning i Malaga igen, dog et nyt sted, så vi følte vi havde prøvet lidt af hvert. Her lå stranden 100 meter væk, så fantastisk- så der brugte vi selvfølgelig den sidste dag og blev jeg forbrændt? yes sir. Selvfølgelig på den allersidste dag, det er da klart.

Spanien var lige hvad jeg havde brug for, som sagt står alting stille set ude fra. Men indvendigt føler jeg, at jeg er i gang 24/7. Jeg er vel nok mere eller mindre det man kalder stresset. Ikke bare ‘oh hvor stressende det hele’ men virkeligt inderst inde: stresset. Tankemylder, trist, dårlig søvn, glemsom og jeg kunne blive ved..

Inden vi tog afsted til Spanien, var jeg syv dage afsted med Badminton Danmark i Skotland. Jeg har tænkt mig på et tidspunkt, at lave et indlæg derfra for selvom vi kan grine og kigge tilbage på turen med optur, var det godt nok nogle lange dage og hold kæft hvor var jeg et bombet lokum da jeg kom hjem. 7 dage afsted, 4 voksne og 13 børn. Jaja, kald mig bare mama med stort M. Det ville jeg komme ind på i et andet indlæg 🙂

Nu har jeg akkurat 3 uger, så skal jeg afsted igen.. Godt nok kun til Odense, men i 12 dage ca. Min krop og min hjerne skal lige vende sig til tanken ovenpå disse uger, som i øvrigt er fløjet derudaf.
For ikke nok med, at jeg var et smut til Skotland og på en dejlig ferie og nu skal afsted igen, så boede jeg fire uger i en kuffert først.. i ISHØJ.. Og det var jo hyggeligt nok, men også super anstrengende og mange dage synes jeg.

Så status lige nu er, at jeg er på skoleforløb. Jeg skal være i skole i 14 dage og det er nu meget rart for mit sind. Tidligt fri og ikke så mange opgaver, udover fagprøven som vi selvfølgelig også er begyndt på. Men jeg tænker, at det hele nok skal gå. Jeg glæder mig til jul og juleferie. Jeg føler at julen er lige om hjørnet..

Jeg tænkte jeg lige ville lave en lille update på min livssituation, det kan godt være ingen læser med – men så kan jeg kigge tilbage på det her om et års tid og grine over mig selv og mine mange frustrationer. For gud hvor er det max hårdt liv lige pt. (eller faktisk bare hele 2017). Men det kender vi vel allesammen.

Jeg planlægger lidt at lave et indlæg med billeder fra Spanien, det kunne da være meget hyggeligt at se tænker jeg. Derudover er det en vild god rejseanbefaling som ALLE kan være med på.

Over and out.

smerter i underlivet er et emne der er værd at snakke højt om og ikke et fucking tabu.

Brug lige to minutter på at se denne fantastiske video nedenunder, måske kan du lidt genkende det fra dit eget liv.
For mit vedkommende startede det hele tilbage i 2013, jeg gik og døjede med nogle cyster i mit underliv der kom og gik som de havde lyst til og jeg husker det som om, at jeg var hos egen lægen/lægevagten/ gynækologer/hospitalet hver og hver anden dag, fordi det simpelthen var et smertehelvede at leve i. Cysterne begrænsede mig helt vildt og der var mange ting jeg ikke kunne. Jeg fik noget antibiotika, som hjalp med at holde det nede i perioder, og lige pludseligt en dag forsvandt det af sig selv.

Jeg havde en kæreste på det tidspunkt det hele stod på. Han var ret forstående overfor problemet med cysterne og prøvede at hjælpe mig igennem det, men det var en meget hård og lang proces for os begge, men nok mest for mig. Rent ud sagt var det et kæmpe nederlag for mig – typen der altid har kunnet det hele og aldrig haft problemer. Da cysterne var væk, og jeg var parat til at få parforholdet tilbage på skinnerne (inklusivt vores sexliv, som havde været dødt længe), kunne jeg bare ikke. Det gjorde så sindssygt ondt, at det bare ikke kunne lade sig gøre. Jeg søgte derfor min egen læge, og blev endnu engang henvist til diverse gynækologer som gang på gang blev ved med at sige, at det hele så fint nok ud og at der ikke var noget at komme efter. Min kæreste og jeg blev ved med at forsøge at få det til at fungere derhjemme, men hver gang blev jeg nød til at stoppe fordi det gjorde så ondt.

Jeg begyndte igen at komme oppe hos egen læge og gik der faktisk en gang om ugen i nogle måneder, hvor vi havde nogle samtaler omkring MIG, og hun blev ved med at sige: “Måske er det fordi du ikke har lyst til at være sammen med ham, måske er det ikke et særligt godt forhold du er i”. Med disse ord, begyndte jeg at tvivle på mig selv og det forhold jeg var i, for kunne det være derfor?  Jeg begyndte derfor automatisk at finde på undskyldninger hver og hver anden dag, med at jeg var træt og egentligt ikke lige kunne overskue det, eller at jeg havde ondt i hovedet. Jeg kan huske, at det ikke var særligt sjovt længere og at jeg var meget forvirret omkring det hele og det stressede mig faktisk, men jeg vidste jo ikke bedre – jeg gik jo bare til lægen og fik af vide at alting så fint ud. Parforholdet var langsomt ved at dø, vi diskuterede hele tiden og han forstod mig ikke og blev ved med at føle at jeg ikke længere var interesseret i ham, hvilket jeg udmærket forstår, for hvem ville ikke føle det med den kæmpe afstand jeg tog fra alt. Jeg mistede lysten til ALT hvad der havde med kærlighed og omsorg at gøre, fordi jeg var bange for at blive misforstået og ville rode mig ud i noget der skulle ende med sex, ja.. jeg følte mig faktisk ret deprimeret og underlig.

Jeg begyndte at google lidt, for var der måske andre som havde det på samme måde? Jeg brugte mine veninder og familie ret meget også, for veninder og familie er uundværlige i situationer som disse, for man har virkelig brug for at komme ud med alle følelser og smerte snak. De var med mig fra start, og er stadig med mig den dag i dag. Jeg fandt frem til en gynækolog, som ligger i greve og han var en som vidste ret meget om mange ting. Jeg fik en tid hos ham, og han undersøgte mig og kiggede op på mig og sagde: “du har vulvodyni“. Jeg tænkte bare, hvad fuck er det? Men det hele gav lige pludseligt mening, og jeg følte mig en smule lettet over at der rent faktisk VAR noget galt, at det ikke bare var mig selv der var noget galt med, men at jeg rent faktisk kunne få hjælp nu. Jeg fik af vide at der lå rigtig meget arbejde i det, og rigtig meget arbejde med mig selv og med accepten af, at det bare er sådan det er nu, men at jeg på et tidspunkt kan være heldig at slippe af med det.

Tiden gik, og jeg var egentligt bare træt af det hele. Forholdet gik i vasken, jeg kom ikke til de tider jeg var bare blevet henvist til på hospitalet, og jeg orkede egentligt ikke at snakke med flere mennesker omkring det. Jeg havde nok mest af alt brug for en lille pause væk fra det hele og bare fokusere på at have det godt.

Nu er det snart tre år siden, og nej jeg er ikke sluppet af med lidelsen men jeg har nu fundet ro til at komme i gang med processen. Jeg tog kontakt til min læge i slutningen af året, og blev henvist til Hvidovre hospital slut oktober måned, her havde vi en lang snak og jeg blev undersøgt igen. Vi blev enige om at jeg skulle begynde til en fys ude på Hvidovre hospital, og der går jeg en gang om måneden hvor vi snakker og laver øvelser. Det er så rart endelig at være i gang, for det er bare så vigtigt, især når der er hjælp at hente.

Inspirationen til indlægget kom sig af, at vi i skolen har skulle videreudvikle nogle produkter. Her besluttede den gruppe som jeg var så heldig at være i, os for at arbejde med kondomer og så kom idéen egentligt ud fra min egen lidelse, en idé som jeg lidt overvejer at få ud til folket, fordi jeg føler det mangler. Efter vi havde fremlagt idéen foran klassen, var nogle ret nysgerrige omkring emnet og her slog det mig, at der må være mange der egentligt går lidt det samme helvede igennem som mig selv – det med at man egentligt har nogle lidelser i sit underliv, der gør det svært for en at fuldføre sammenleje, men at der ingen hjælp er at hente, fordi man netop bare får af vide at det hele er ganske normalt og at der ikke er noget at se.

Når man har sex og det skal være rart, har det meget at gøre med hvor man er henne rent psykisk. Så derfor kan man sagtens sammenligne det psykiske med det fysiske. Lidelserne for mig er meget forskellige, det kommer nemlig meget an på hvordan jeg har det i det øjeblik det sker. Bekymrer jeg mig for meget om min lidelse, kan det slet ikke lade sig gøre. Og det er ofte det der sker og så trækker man sig sammen i musklerne. Så for mig handler det om, at se det positive, at se på det forhold jeg er i og vide at min kæreste er så god og forstående over for mig. Det handler nemlig om forståelsen for problemet, for er forståelsen der – gør det ofte tingene nemmere og man lære med tiden at finde på metoder der hjælper udover de hjælpemidler jeg har enten har liggende derhjemme eller fået udskrevet på apoteket.

Man ved faktisk ikke hvorfor så mange kvinder går med lidelser i underlivet, det kan skyldes så mange årsager og man kan også bare være super uheldig. På et tidspunkt tog lægerne p-pillerne fra mig, for at se om det kunne havde været en årsag, men jeg er ret sikker på, at det kom sig af hele forløbet med cysterne og den smerte jeg havde imens det stod på.

Men der er altså hjælp at hente…

Det er så vigtigt at blive ved med at søge hjælp, at snakke med nogle mennesker omkring sig selv og sin krop, for med tiden opdager man flere og flere personer der måske har de samme problemer og det kan hjælpe en med ikke at føle sig alene. TABU: smerter i underlivet er et emne der er værd at snakke højt om og ikke et fucking tabu. Det er et sygt vigtigt emne, som jeg ikke mener man skal holde kæft omkring. Efter min mening burde der være meget mere fokus på rar og behagelig sex, mange ved ikke nok om det.

Der er hjælp at hente og det er en hjælp i sig selv hvis man er ærlig over for sig selv og SIN PARTNER. Specielt når man indser at tingene ikke spiller som de burde. DU skal være ærlig over for din partner, for ellers gør du det værre for dig selv og så tvinger du dig selv til at gøre ting som du på ingen måde har lyst til, trust me – jeg har været i sådan et forhold før, og der lærte jeg hurtigt at det kommer jeg INGEN vegne med, andet end at ødelægge mig selv. En anden ting jeg som jeg har lært er, at sige fra – vigtigst af alt lyt til din krop!

Hvis i har nogle spørgsmål til mig omkring ovenstående, så kontakt mig gerne <3

from my beloved boyfriend

collage

I julegave fik jeg denne meget smukke ring af min kæreste og jeg har ikke taget den af lige siden. Jeg forestiller mig at den bliver siddende på min finger i mange år endnu, eller det er i hvert fald det jeg ønsker aller mest. Han har virkeligt ramt plet, jeg er nemlig til det simple, men smukke. Det må helst ikke være for voldsomt. Det er i hvert fald det fineste smykke jeg har fået!

Der lå også andre pakker under træet, en del gavekort blev det til i år, da jeg jo er flyttet hjem til Mark og vi er ved at møblere hjemmet, så det bliver lækkert og fint. Vi fik sammen et spisebord som kommer her inden for de næste 14 dage håber jeg og nogle spisebordsstole. Jeg glæder mig meget til det færdige resultat, så jeg kan vise jer det her på bloggen.

Hvad fik i, i julegave? <3

boots

collage 1. Timberland støvle i lyserød – why not. LINK / 2. Ralph Lauren støvle, SÅ flotte jo. LINK / 3. Michael Kors støvle, praktisk søndagssko. LINK / 4. NLY Shoes, til hverdags brug evt. LINK / 5. Bianco støvle og dem har jeg efterhånden kigget på så længe, burde virkelig bare købe dem. LINK

I dag lørdag, står den på maling af stue herhjemme på Østerbro, vi mangler stadig en del herhjemme så i morgen søndag, kommer min dygtige far og ordner nogle småting, han kommer blandt andet og hænger mit tøjstativ op på væggen – det glæder jeg mig helt vildt meget til, for lige nu har vi tøjstativer stående inden i stuen, ikke så skide praktisk. Det bliver dejligt at se en ende på alt flytterodet, så lejligheden bare spiller. Ellers skal vi i dag bare lørdagshygge herhjemme, med god mad og walking dead kunne jeg forestille mig. Er der nogle af jer der følger med i den serie? Mark og jeg er fuldstændigt bidt af den serie. Vi har seriøst knaldet 4 sæsoner af på en lille måned snart!

RYD UD I DIN GADEROBE PROJEKT

collageEfter at jeg er flyttet hjem til min kæreste, har jeg fået en del mindre plads til opbevaring af alt mit tøj og sko. Det resulterede ud i, at jeg måtte donere 3 fyldte sække tøj og 2 poser med sko ud. I starten prøvede jeg at sælge ud af det, men jeg havde ikke tålmodigheden og pladsen til at opbevare det, før nogle købte det. Derfor brugte jeg tid på at finde ud af, hvor jeg skulle smide alt tøjet hen. Normalt ville jeg bare aflevere det i en tøjcontainer, men denne gang ville jeg hellere selv have lov til at bestemme hvordan det skulle foregå og “hvem” der skulle have det. Jeg tog derfor kontakt til “næstehjælperne” i Ishøj (Ishøj er der hvor jeg selv kommer fra og er vokset op), som er en lille “forening” der hjælper de folk i byen der i den grad er ramt af kontanthjælpsloft og dermed jo så har meget færre penge om måneden end de plejer. De var MEGET glade og jeg følte at jeg var med til at gøre en tjeneste samt at hjælpe andre frem for bare at sælge det.

Foreningen samler ting, tøj og hvad man nu ellers har liggende som man ikke bruger længere ind, der hvor de befinder sig og her har de folk som så er “ramt” muligheden for at komme ned og få det de mangler både til dem selv og deres børn osv. Det er et super initiativ og det har været meget glædeligt at følge med især hen over julen, hvor der virkeligt blev hjulpet til alle vegne, med indkøb, julegaver osv. #detvarmermithjerte. Jeg vil klart anbefale jer kære læsere, at undersøge hvilke muligheder i har – hvor end i nu bor, til at hjælpe folk hvor i selv kommer fra, især i stedet for bare at smide ting ud – måske kunne andre mennesker få glæde af det. Kærlighed til folket i ved!

En anden god mulighed er reden, hvis du/i ikke ved hvad reden er – så google det eller tryk på linket HER! Her finder man i hvert fald en flok tøser der bliver SÅ glade, og det gør et eller andet ved en ik? <3