“SOME PEOPLE THINK IT’S HOLDING ON THAT MAKES ONE STRONG – SOMETIMES IT’S LETTING GO”

Det er med tåre i øjnene og et knust hjerte, at jeg skriver disse ord. Det har taget mig meget lang tid at formulere og sætte ord på min situation og stadig den dag i dag, ved jeg ikke om det er det rigtige at gøre. Jeg føler mig lige pludseligt meget nøgen og blottet over for hele internetuniverset samt over for de som følger med. Men det her er mig og min historie, og jeg kan ikke længere flygte.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, om dette indlæg også er min afslutning på mit bloggerkapitel og mit Kathrinehovgesen.dk. Men jeg forestiller mig det lidt, for jeg finder måske ikke et mere perfekt tidspunkt end dette. Bloggen skulle have været lukket ned for længst – men jeg forbinder den med så meget tryghed og så mange gode og sjove minder. Der er skrevet SÅ mange ting herinde siden 2010 og derfor er det også svært for mig bare at lukke bloggen helt ned og slette alt indhold for good. Som sagt er det ikke en beslutning jeg har truffet endnu. Lige nu handler det egentligt bare mest om mig og om at arbejde med mig selv, så jeg kan blive den bedste udgave af mig – KATHRINE. Der skal arbejdes som aldrig før og jeg er heldigvis i rigtig gode hænder og på rigtig fin vej (små skridt).

Jeg vil gerne frabede mig alle negative kommentarer og jeg har også en forestilling om, at nogle sikkert sidder tilbage med spørgsmål og en undren til det hele, hvilket også er helt okay og forståeligt. Jeg vil meget gerne svare på alt – dog i et lukket og privat forum. Det skal også lige pointeres, at jeg med dette indlæg undlader at gå for meget i detaljer, da jeg ikke er interesseret i at såre nogle eller gøre nogle fortræd. Målet med dette indlæg er egentligt kun at sætte ord på min situation, og forklare en gang for alle hvor jeg står og hvad der sker – intet andet.

Det var de indledende ord – kort og godt. På forhånd tak for forståelsen <3

“Det er slut… Det hele er taget fra mig og alt hvad jeg ønskede, drømte om og håbede på blev revet væk under mig”.

Det var aldrig fordi vi ikke elskede hinanden eller stolede på hinandens kærlighed – det gik bare ikke længere. Vi ødelagde hinanden mere end vi gavnede hinanden. Han var min bedste ven, min klippe, min partner og mit livs kærlighed. Men det gjorde så ondt til sidst – min krop og mit sind skreg efter ro, fred og stabilitet. Jeg var fuldstændigt fyldt op tilsidst – ja, jeg var mildest talt ved at eksplodere i gråd og frustration og derfor “flygtede” jeg tilsidst væk fra det hele, jeg havde brug for fred og ro. Jeg troede vi kunne gå igennem ild og vand, jeg troede også på at der skulle mere til før filmen knækkede. Psykologen har efterfølgende sagt til mig: “Mere til før filmen knækkede? Nok er nok og det er nok nu – i skal ikke separeres i skal skilles”.  Jeg troede vi kunne redde hinanden og jeg troede vi var stærkere sammen. Men som overskriften rigtigt nok lyder, er man nogengange den stærkeste når man giver slip også selvom alting føltes så pokkers forkert at gå fra hinanden. M og jeg blev ikke ‘bare’ skilt fordi vi var unge og ikke kunne finde ud af at kommunikere ordenligt sammen – vi havde langt større problemer end det. Overvej tanken om, at skulle afslutte sit ægteskab før det egentligt rigtigt nåede at begynde. Det at give sit fulde ‘ja’ i kirken, for så at skulle skilles fra hinanden kort tid efter – ja, hvem ønsker det? Det eventyr jeg drømte om siden jeg var barn, som så bare sluttede så brat. Følelsen af, at have brugt så mange kræfter, så mange penge og så meget energi i flere måneder. Alle dage gik med planlægningen af mit livs drømmebryllup og så fik jeg ikke engang muligheden for at mærke følelsen af, at være en gift kvinde. Det hele er urealistisk, det hele gik så stærkt og stadig den dag i dag, kan jeg stadig ikke helt forstå hvad der skete. Jeg ønsker det ikke for nogen anden, hverken for en kvinde eller en mand.

FAKTUM: Man gifter sig jo aldrig for at blive skilt! Derfor vil jeg også skynde mig, at sætte ord på nogle af de ting som er blevet sagt til mig efterfølgende og det er ting som har gjort rigtigt ondt på både sjæl men også i hjertet. Hverken M eller jeg har jo været i stand til gå tilbage i tiden og ændre på situationen(situationerne) og derfor har vi jo tværtimod bare været voksne nok og handlet som vi skulle til sidst. Ting som er blevet sagt efterfølgende har bl.a. været: “hvorfor giftede i jer overhovedet”, “det var da dumt at gifte sig”, “Hvad tænkte i dog på?” og ikke nok med, at det kan føles enormt nedladende at få smidt disse bemærkninger i hovedet efter et brud (det er røv negativt) – ja, så følte jeg også at det kun var brylluppet der var i fokus – come on, vi nåede dårligt nok at være gift før vi blev skilt. Når jeg tænker tilbage på 2019 så nej, så skulle M og jeg nok havde udskudt bryllupsplanlægningen, men prøv du at overbevise en eventkoordinator-prinsesse med kæmpe bryllupsplaner om det. Selvfølgelig ville jeg da have det bryllup right away og det fik jeg også. Dog skulle vi nok alligevel havde ventet lidt og måske hellere brugt vores krudt på at fokusere på alle de mange problemer der lå og ulmede i os hver. Jeg er helt sikker på, at hvis vi havde rakt hånden ud til den nærmeste familie og fået den helt rigtige hjælp, så havde vi måske været et andet sted den dag i dag. Desværre er det ikke sådan historien endte og det korte og det lange er, at vi har gjort det rigtige for vores begges skyld.

Vi blev gift d. 10 august 2019 på Jomfruens Egede og det var den smukkeste dag. Brylluppet varede fra fredag d. 9 til. søndag d. 11. Vi havde lejet godset en weekend og det var en kanon måde, at få samlet både venner og familie på (det kan varmt anbefales). Alle kunne overnatte her, hvis ikke på godset så på hotellet der lå 2 km. væk derfra. Hvis jeg beslutter mig for at fortsætte min blog, vil jeg på et senere tidspunkt dele en masse billeder med jer som inspiration – dog ikke lige nu, men på et tidspunkt når jeg føler mig klar til at kigge det igennem. For meget kan man sige om selve brylluppet, jeg er dog virkeligt stolt over hvor vellykket det hele var og hvor smukt det var. Jeg havde kreeret rigtig mange ting selv og jeg havde arbejdet benhårdt på, at mine drømme til det “perfekte bryllup” skulle blive til virkelighed. Brylluppet blev ret hurtigt et ‘projekt’ for mig, jeg brugte nærmest alle døgnets timer på at søge på inspiration når ikke jeg var på arbejde. Selv til brylluppet følte jeg, at jeg var på arbejde fordi jeg var så bange for, at noget glippede eller gik galt. Jeg havde jo hele manuskriptet i hovedet. Jeg blev ramt af et kæmpe øv-nederlag da brylluppet var veloverstået og da vi pakkede sammen. Hvad skulle jeg nu lave? Rastløsheden ramte mig for alvor og her i denne periode havde jeg nu overskud til at fokusere på mit parforhold igen og måske først her gik det for alvor rigtigt galt. Mine veninder vil mene, at de her “problemer” M og jeg havde stod på længe før brylluppet, og nogle har sågar fortalt mig efterfølgende, hvordan jeg kunne sidde helt mutters alene i lejligheden i flere dage og så i min egen lille bobbel-verden. Jeg havde totalt mistet mig selv tilsidst og her kan jeg kun tale på vegne af mig selv – men jeg er sikker på at M har følt det samme. Jeg var ikke den samme Kathrine længere.

Midt oktober pakkede jeg mine tasker og tog hjem til mine forældre, jeg vidste ikke hvad jeg længere skulle gøre og hvor jeg ellers skulle tage hen. Egentligt var det bare for en periode, men eftersom M og jeg valgte at blive skilt i januar måned, er det ligesom blevet en mere ‘permanent’ løsning.  Det har været rigtig’rigtig hårdt og nogle rigtig’rigtig hårde måneder. Det er heller ikke så mange weekender siden, at jeg pakkede resten af mine ting ned og har nu fået opmagasineret hele mulevitten et sted i glostrup. Av hvor gjorde det ubeskriveligt ondt, at pakke hele sit liv ned i flyttekasser. Det var nok en af de hårdeste weekender so far. Jeg var fuldstændig udmattet og fuldstændigt ødelagt (tak til familie og venner der hjalp til i denne weekend) og jeg har aldrig følt mig så alene som i de seneste tre måneder (fra januar til nu) også selvom jeg ikke er alene. Det har været en ualmindelig hård start på 2020 og en ualmindelig hård periode i mit liv. Jeg er dog alligevel sikker på, at jeg nok skal komme igennem det hele og vende stærkt retur på den anden side. Det gør bare så inderligt ondt, at det billede man havde skabt om sin fremtid og det billede man havde malet ‘sammen’ om sit liv bare er smuldret og gået i 10.000 stykker. Alle de følelser jeg stod med da jeg mødte M første gang, ramte mig med 1000 km. i/t da jeg pakkede mit liv sammen i flyttekasser. Det er en ensom tid forstået på den måde, at som et hvert andet breakup går man med en masse tanker alene og som kun en selv føler. Ligemeget hvor meget min familie og mine veninder vil være der for mig i denne svære tid, kan de bare ikke tage smerten fra mig og det har gjort så ondt. Vi kender det alle sammen og vi skal allesammen opleve disse følelser 1 gang i vores liv. Vi må bare holde godt ud og tro på, at der er en mening med alting og at alting nok skal gå.

Status lige nu er, at jeg søger og søger efter en lejebolig. Jeg er skrevet op forskellige steder og jeg får skam også tilbudt en masse, dog er jeg nr. 60-100 i køen så hvad er chancen lige. Selvom jeg føler, at jeg har travlt med at komme videre, få mit eget sted og skabe mig en hverdag igen, så har jeg haft uendeligt meget brug for denne her pause i mit liv. Jeg har virkeligt haft brug for, at koble fra og mærke stabilitet. Jeg skal ikke havde travlt med andet end at bygge mig selv op igen. Jeg skal udelukkende fokusere på de ting der gør mig glad og så skal jeg dyrke mig selv for det har jeg aldrig gjort. Jeg skal prøve at være egoistisk for en stund og lære lidt om grænser og sige fra. Jeg skal måske endda råbe lidt højere end normalt og lave en masse støj så befolkningen kan se og høre mig. Selvom 2020 er startet hårdt ud, med både skilsmisse og nu Corona-karantæne – så er jeg 110% sikker på, at det hele nok skal gå. Jeg tror virkeligt på det her også selvom det er pisse hårdt. Lige nu er det stadigvæk 4 skridt frem og 2 tilbage, men sådan er det. Det er en del af processen og jeg lærer noget nyt om mig selv hver dag!

Lige for tiden er jeg ved at forstå, at jeg er god nok som jeg er – og heldigt er det, at jeg kun er omringet af gode mennesker i mit liv og tak for jer!

Kys fra mig.