#METAL MOON – Og hvem er du egentligt? Hvordan er din stil?

www.Metal-moon.com (vild med deres stil, føler mig inspireret)

Hvad synes du om print? om sæt? og om, at klæde sig anderledes?

Omkring det, at skille sig ud fra mængden? føler du dig tryg? er det noget du gør dig i? Eller er du typen der ligner alle de andre fordi du ikke tør andet? Måske er du bange for hvad andre vil tænke om dig?

Tænker du meget over hvad du tager på? Går du i mange farver? Eller går du kun i sorte/grå nuancer? Køber du tit udsalgs tøj? Eller holder du dig til det nyeste nye?

Går du op i hvad tøjet er lavet af? Hvor det kommer fra? Og hvem der laver det?

Har du din egen stil? Hvor får du din inspiration fra? læser du mange blogs/blade?

Har du en grænse for hvordan du vil klæde dig? er der nogle der måske sætter den for dig? Gør du hvad du har lyst til?

Bliver du glad, af at købe dyre mærkevarer? Føler du dig speciel af, at klæde dig i dyre ting? Føler du dig mere værd?

Køber du ting fordi andre gør/har det? eller fordi du virkeligt gerne vil have det?

_______________________________

Disse spørgsmål stiller jeg faktisk tit mig selv og i må meget gerne svare på nogle af dem, og skrive en kommentar nedenunder 🙂 

Jeg stiller ofte nogle af spørgsmålene til mig selv, inden jeg køber tingene. Jeg stiller ofte spørgesmålene til mig selv, inden jeg klæder mig på om morgenen. Jeg stiller ofte spørgsmålene til mig selv, inden jeg går ud af døren.

Da jeg gik på gymnasiet var jeg beddøvende ligeglad med hvad folk tænkte om min stil, om hvordan jeg så ud, og om tøjet passede sammen. Jeg elskede, at være anderledes. At folk stirrede underligt på mig. Og, at jeg ikke lignede de andre! Men nu er jeg begyndt, at tænke alt for meget over det hele, og derfor har svære ved, at klæde mig på, at komme med nye idéer til outfits man aldrig har set før – og ærligt talt bryder jeg mig ikke om det.

Jeg er selv kommet ud på et sidespor, hvor jeg tager mig selv i, at købe ting fordi de er smarte- og egentligt ikke fordi jeg behøver dem. jeg tror lidt, at jeg glemt hvilken stil jeg selv skabte, hvem jeg egentligt er, og hvordan jeg gerne vil se ud. Eller også er det fordi jeg er blevet ældre? Mere bevist om tingene, og måske har flere penge end hvad jeg havde dengang?

Jeg tager ofte mig selv i, at tænke ‘ej stop dig selv Kathrine’ hvor jeg førhen ikke strejfede den tanke, men tænkte ‘ FUCK hvor vildt, at jeg gør det her – is på ‘

Måske er stilen bare blevet så bred nu, at det er svært, at undgå, at ligne hinanden noglegange.

Hvordan har i det? og kan i se hvad jeg mener? Har i lagt mærke til det?

Mine outfits er måske ikke så inspirerende mere, som de har været. Jeg bliver nød til, at gøre noget ved det. Finde den gamle Kathrine frem og gøre det vildt fremover. Et eller andet sted, er det sgu også for kedeligt, at klæde sig som alle andre. Man skal sgu være ligeglad. Kom nu, hvad siger i?