Lørdagens :)

JEG VIL HELLERE KYSSE END SLÅS PART 2

 photo slarings_zpse7ed353f.jpgHej bloggen!
Husker i det her billede fra et indlæg jeg skrev i december sidste år? Hvis ikke, så se med HER! Indlægget handlede om et arrangement nogle veninder og jeg deltog i, der handlede om ingen knive i nattelivet. Hvad fanden skal der til før, at det stopper? Hvilken verden er det vi lever i? og hvilken verden er det vi i fremtiden kommer til, at leve i hvis galskaben ikke snart stopper?

Der har i lørdags været en drabsepisode, jeg ved ikke om i har hørt om den. Men det hele foregik på Høje Taastrup st. Drengen var 19 år og fra Brøndby. Jeg kendte ham ikke selv, men det gjorde stort set hele min venneliste på facebook, ergo så var og er min facebook startside fyldt med billeder og statusser. Det rør mig virkeligt meget, og jeg synes og føler, at det kommer tættere og tættere på.

Jeg har selv prøvet, at miste. Og det er så fucking forfærdeligt. Det fucking værste der kan ske for en. Hvorfor er det, at folk ikke tænker indad nogle gange, inden situationer ender ud i det her. Hvorfor er det folk ikke når, at tænke ‘hvad nu hvis det var min bror, søster, kusine, fætter what ever det gik udover’, hvad nu hvis det var en selv der blev offeret, hvad med ens familie? De som står en nær.

Hvor starter det hele? Hvad kommer det af? er det ens opvækst den er gal med? er det de venner man har? Hvad hjælper det, at gøre andre fortræd? at være bevæbnet? Hvad får man ud af det? føler man sig bedre? Jeg forstår det ikke, men jeg er interesseret i, at finde et svar. Så problemerne kan løses inden det hele er forsent. Inden flere liv går tabt.

Hvorfor kan man ikke løse konflikter på andre måder, hvorfor skal man have et våben på sig. Er man for svag til, at klare sig selv uden? Eller er man sej fordi man tør? Er man for umoden til, at vide hvad konsekvenserne er når det hele er for sent? Er man så ligeglad med dem der elsker en, sit eget liv og det, at få sig en god fremtid? Man lever kun en gang, den ene gang. HVORFOR spilde sin tid, hvorfor ødelægge det for andre men vigtigst for en selv.

Det er sådan, at hvis det her helvede fortsætter, er der ingen der længere føler sig trygge. Jeg skal være ærlig nu – jeg føler mig ikke tryg. Jeg føler mig ikke tryg nogle steder længere. Det er ikke længere ‘okay’, at sige noget, at prøve at stoppe noget, at komme med sin mening uden man kan risikere, at få en på hovedet. Og det ved jeg, for det har jeg selv oplevet med mine egne øjne! Man er ikke længere i stand til, at rede andre- uden, at man selv bliver sat i fare. Hvorfor skal det være sådan? så modbydeligt? så trist? så farligt?!

Jeg var for nogle år siden selv et offer i en voldssag (sammen med en anden), det er selvfølgelig på ingen måde det samme. Men der skete stadig nogle ting, man ikke kan forklare med ord, men nogle ting der kunne havde endt værre end hvad det gjorde. Og mange gange stiller jeg mig selv spørgsmål omkring hele episoden, og undre mig tit over hvordan og hvorfor det endte ud i det, det gjorde. Og jeg forstår det ikke! Det samme med mange andre vold/kniv/drabs episoder, ofte er det ikke noget stort man kommer op og toppes over, men først efter, at den ene har provokeret den anden godt nok, er det her det går galt. Folk har svært ved grænser, igen fordi de ikke kigger indad. Det samme med mobning. De folk der mobber andre folk, gør det ofte fordi de selv har det svært, men glemmer, at kigge indad og tænke ‘tænk hvis det var omvendt’.

Jeg kunne blive ved.. Jeg forstår det ikke.. Hvad skal der ske? Hvad skal der til? Hvad skal vi gøre? og hvordan skal vi stoppe det?

Måske vi skal have mere undervisning og fokusere mere på ting som disse allerede i børnehaven og i folkeskolen. Måske skal der tages ekstra meget af de personer, der tidligt har problemer i deres liv og ikke vende dem ryggen, se dem som de svage, og bare fucke dem endnu mere op. Jeg tror på, at det vil hjælpe rigtigt meget hvis der blev sat flere folk på i skolerne til, at tage sig af eleverne. Børn skal vide, at der er forskelligheder, men, at det er okay, at være det og ikke se det som et problem. BØRN SKAL FUCKING HAVE MERE HJÆLP END HVAD DE FÅR. Jeg tror det virkeligt kunne gøre en forskel!

Det handler ikke kun om vold, drab men om, at skabe et bedre land – et sikkert land. Nemmere sagt end gjort selvfølgelig! Måske skal folk prøve på, at blive mere åbne, åbne over for en masse nye muligheder ved fx, at kommunikere? Kommunikere på en ordenligt måde i stedet for, at begynde, at slå på hinanden. Måske skal folk blive bedre til, at hjælpe hinanden, undskylde, slappe af, og lærer sine egne grænser bedre, at kende? Finde sig selv, sin ro og få styr på sit liv. Se det gode i, at være god. Det gode i, at gøre gode gerninger og det gode i, at hjælpe hinanden og tale pænt. Måske skal folket også prøve, at smile mere til hinanden, droppe det fucking sure fjæs og den negativitet der er imellem os. Det er måske en begyndning på noget nyt, noget smukt og noget vi alle sammen kan lærer af og noget som vi i fremtiden måske vil bryde os om?!

Hvad siger i? Nogle idéer? Lad os starte en skide debat..

Og forresten, RIP Ricko – mine tanker går til dine venner og familie!

3 KOMMENTARER

  • dd

    Det er selvfølgelig tragisk at sådan en ung mand skal dø i sådan en tidlig alder, men alligevel så kunne man vel ikke forvente andet når to grupper vælger at planlægge at mødes for at slås. Man ser ikke længere i dag en slåskamp uden der er våben indblandet. Det er ikke længere de bare næver man benytter sig af mere.

    Kan på en eller anden vis ikke rigtig føle medlidenhed med denne unge mand, han vidste hvad han gik ind til….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Man ved jo ikke 100% hvad der var planlagt, og hvad der ikke var. Der er blevet fortalt så mange ting, så mange rygter som ikke passer helt til historien, så jeg tror man skal passe på med, at dømme for hurtigt 🙂

      Men du har ret i, at man ikke ‘tør’ slås uden våben længere, og det er så forfærdeligt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Fantastisk indlæg 🙂 Er helt enig. Mange unge tænker ikke ret langt, desværre! Det handler jo ikke kun om slåskampe, både med og uden våben. Det er så mange ting efterhånden, venner som støtter hinanden i at tage hårde stoffer, venner som kører spritkørsel sammen. Man ved jo godt at disse ting er livsfarlige, men jeg tror at der er rigtig mange unge som føler sig uddødelige, føler at de er nødt til at have det adrenalin kick det nu giver at krydse grænser. En af mine venner var for 3 måneder siden i en bilulykke, hvor ham og nogle ‘venner’ om man så må sige, havde været i byen og efterfølgende ville køre rundt på Rømø strand. En af passagererne var ædru. Føreren var påvirket af både kokain og alkohol og da han med 100 km i timen trak håndbremsen, trillede bilen rundt. Alle andre i bilen slap, men min ven havde så voldsomme indre kvæstelser at det fik døden til følge. For at det ikke skal være nok, tilkaldte hans ‘venner’ ikke efter hjælp, det var der nogle forbipasserende der gjorde. Og hvem ved? Hvis de havde handlet ordentligt havde det måske ikke haft så fatale konsekvenser som at han måtte miste livet.
    Jeg tror man skal indse at man ikke er udødelig, man skal vælge sine venner med omhu og virkelig lære at lytte til udefra kommende meninger, som du også nævner, vi skal blive bedre til at kommunikere. Ikke kun dem som er ude at skide, men dem som kan se, at der er noget som ikke er som det skal være. Det er svært at være den som prøver at tale en anden til fornuft, også fordi det ikke altid bliver modtaget med åbne arme, men man kan vel håbe, at bare lidt af det, vil trænge igennem.
    Ufatteligt at endnu en må miste livet til meningsløs opførsel, det er fandme ikke fair.

    Siden  ·  Svar på kommentar

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Lørdagens :)