MIN NYTÅRSAFTEN

TIL MINE BRUDEPIGER

Et billede af brudepigekassen som iøvrigt blev taget imod med smækkys juleaften <3 ^

Jeg har altid ville have brudepiger til mit bryllup, det har jeg ALDRIG været i tvivl om – det har mere været et spørgsmål omkring hvor mange brudepiger jeg kunne tillade mig at have.

For mig handler det med ‘brudepiger’ ligeså meget om, at kunne dele denne store dag med mine tætteste veninder på en anden måde – end hvis de blot var gæster og samtidig få dem til, at føle sig som noget helt specielt. Jeg elsker at give og jeg elsker at overraske. Jeg har svært ved at stoppe når først jeg får gode idéer. De gode idéer kan jeg bruge ufatteligt lang tid på spekulere over. Især detaljerne og jeg kan her blive inspireret over selv de mindste ting.

Et af de første trin i bryllupsplanlægningen var, at forberede en måde hvorpå jeg kunne spørge mine fire brudepiger om de ville være der for mig – på min helt store dag. Jeg havde nemlig godt hørt om disse “brudepige-frierier” og jeg synes idéen om at gøre noget lignende var fantastisk. Jeg var tæt på at købe en færdiglavet kasse fra etsy.com (kun tæt på), men jeg synes det mistede en hel del af charmen. Derfor besluttede jeg mig for at bikse kasserne sammen på egen hånd:

Hattekasserne købte jeg i Søstrene Grene. Farven på kasserne er bordeaux med små fine prikker på (det var trods alt jul).
Et håndklæde med pigernes forbogstav.
En bordeaux morgenkåbe – og jeg glæder mig allerede til de billeder vi skal tage i dem!

Lyserød champagne, konfetti-champagne og små ‘tags’ hvor jeg skrev søde hilsner til dem hver.

GODE IDÈER TIL KASSENS INDHOLD: 


Det er jo smag og behag hvad man kommer i disse kasser. Nogle køber et smykke og andre pynter med billeder. Jeg synes det var sjovt både at komme ting i som pigerne kan bruge nu, men også ting som de skal huske at tage med til brylluppet. Ting der ligesom indikerer at de er ‘brudepigerne’.

Jeg fandt disse bitte små “minimergency-kit” som seriøst indeholder mange ting (21 forskellige ting), alt fra neglesaks til hårlak. Jeg SKULLE bare have en til hver. Det er den sødeste lille pung jeg har set og så har den jo KUN gode formål – nemlig at sikre at alt spiller for en særlig person. Gæt hvem 🙂

DEN OBLIGATORISKE: 

De obligatoriske morgenkåber som jeg SKULLE have i min kasse. Der var slet ikke nogle tvivl! Dog kørte jeg om kap med tiden og jeg turde derfor ikke bestille dem fra nettet. Heldigvis fandt jeg de fineste kåber i en bryllupsforretning i Sacramento – Californien. Selvom det bliver et sommerbryllup, så ELSKER jeg bordeaux og farven klæder alle pigerne så fint!

EN SKÆG DETALJE: 


“Scratch inside the ring to reveal the hidden message”

Jeg havde lagt skrabelodderne i en lille hvid kuvert uden på kassen. Jeg synes det var og er den sødeste lille detalje! Og jeg var jo godt klar over at det hele ville blive afsløret ALT for nemt, hvis ”bare” pigerne skulle åbne kassen. De havde jo ingen idé om hvad der foregik, da jeg kom med kasserne om formiddagen d. 24/12.

Mange har spurgt mig hvor jeg har købt disse skrabelod og de er altså også fundet i en bryllupsforretning i Sacramento, hvor de havde alverdens ting og sager. Hvis ikke der var en regel om hvor meget man måtte læsse ombord på flyveren, så havde jeg nok tømt butikken. Ih, hvor kan man forberede meget ”over there”. Her misunder jeg altså amerikanerne.

Hvad med jer? Har i overrasket nogle ved jeres bryllup? Evt. best man, maid of honor, brudepigerne eller forældre? Eller er i måske selv blevet overrasket? Jeg er nysgerrig, så smid en kommentar 🙂

Jeg glæder mig til at blogge meget mere bryllup!

INGEN KOMMENTARER ENDNU

DER ER ENDNU INGEN KOMMENTARER TIL INDLÆGGET. HVIS DU SYNES INDLÆGGET ER INTERESSANT, SÅ VÆR DEN FØRSTE TIL AT KOMMENTERE PÅ INDLÆGGET.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

MIN NYTÅRSAFTEN