"SOME PEOPLE THINK IT'S HOLDING ON THAT MAKES ONE STRONG - SOMETIMES IT'S LETTING GO"

EVERY NEW BEGINNING COMES FROM SOME OTHER BEGINNING’S END!

Det er med stolthed og en oprejst pande at jeg skriver disse ord.

Jeg har siden mit sidste sørgmodige blogindlæg tilbage i marts, besluttet mig for at ‘hanke op i mig selv’, være mega egoistisk, skide på det hele og forfølge mine drømme. Det er slut med at lade mig styre af andre – både ift. meninger men også folks til tider ‘mærkelige’ holdninger. Det er derudover også slut med, at gå på kompromis med min personlighed, min glæde og vigtigst af alt min lykke. Der er kun en der er ansvarlig for at disse ting lykkedes, og det er altså mig selv – Jeg er min egen lykkesmed punktum!

Jeg er kommet langt siden bruddet i oktober 2019 og der er sket mange ting. Men det er en proces/fase i mit liv som både kræver omstrukturering og mod. Både på det personlige plan men også i min hverdag. At lære noget nyt om sig selv hver dag/hele tiden er vel et livslangt projekt, men det er interessent og jeg bliver klogere og klogere på M I G . Det at mærke sig selv og sine egne grænser er også meget nyt for mig, og selvom jeg ikke er der helt endnu, så er jeg altså nået langt og jeg er på vej i den rigtige retning. Det vigtigste i min tilstand er dog, at forstå at det er OK at vælge fra og sige nej. Ingen skal nogensinde forsøge at ødelægge MIN lykke igen.

Såååh.. Hvis i gerne vil vide det, har jeg det faktisk RIGTIGT godt trods omstændighederne.

Jeg er faktisk kommet så langt i min proces med mig selv, at jeg har valgt at opsige min stilling på Tivoli Hotel & Congress Center. Jeps, du læste rigtigt – mig der virkeligt elsker mit arbejde, mine kollegaer og min uniform. Det er nemlig tid til at forfølge min drøm, selvom det kræver at jeg skal gå på kompromis med mine dyre vaner de næste 3,5 år. For selvom dette har været en ualmindelig svær beslutning for mig at træffe og åh ja – jeg har grædt lidt. Er det den rigtige beslutning for mig og faktisk kunne det ikke ske på et bedre tidspunkt i mit liv. Tivoli Hotel & Congress Center har været mit pusterum i 2,5 år. Det har bogstaveligt talt været mit andet hjem. Jeg fik ret hurtigt etableret tætte relationer til mine kollegaer og de har for mig føltes som familie, i en tid hvor jeg havde det rigtig svært. Jeg vil være dem evigt taknemlige for den støtte og opbakning der har været fra dag 1. og jeg vil savne dem så frygteligt. Men jeg skal videre nu, jeg skal forfølge min drøm:

Jeg skal være frisør!

Det har altid været min drøm, siden jeg var helt lille. Men timingen har aldrig rigtigt været der, før nu. Jeg kan huske, at jeg nærmest dumpede 9. klasse og mine klasselærere rådede mig til, at søge ind på frisørsskolen, for hvad duede jeg ellers til? Mine forældre havde dog andre planer med mig, ja – jeg skulle både på efterskole og videre på gymnasiet – jeg skulle da være “mønsterbryderen” i familien. Efter tre år på HHX var jeg ualmindeligt skoletræt og tog derfor et ‘velfortjent’ sabbat år. Jeg har altid vidst jeg var kreativ og da sabbatåret var slut følte jeg virkeligt, at jeg skulle udfolde min kreativitet endnu mere. Jeg blev optaget på entreprenør design uddannelsen på KEA og færdiggjorde den. Med det samme søgte jeg ind på eventkoordinator uddannelsen og fik ret hurtigt en elevplads i Badminton Danmark. Dog endte jeg med, at færdiggøre uddannelsen på Tivoli Hotel & Congress Center. Efterfølgende blev jeg ansat i deres konference afdeling og jeg har været derude ligesiden. Timingen om at forfølge min drøm er der nu – det er nu jeg har min chance, tiden til det og overskuddet til at fuldføre det (også selvom det bliver benhårdt). Jeg kunne ikke være mere stolt at mig selv, over at jeg tør tage springet.

Lejlighed

Udover at der langt om længe er ved at komme styr på en masse ting i mit liv, har jeg også fået et sted at bo – kæmpe vigtigt! Godt nok er det en studiebolig og derfor er det en tidsbegrænset/midlertidig løsning, men det er ligemeget for det er det jeg har længtes aller mest efter. Et sted der er MIT efter snart 10 måneder. Det er første gang jeg skal bo alene og jeg glæder mig som et lille barn, men jeg må også være ærlig og indrømme at jeg er en lille bitte smule nervøs. Jeg ved, at det nok skal gå rigtig godt og at jeg forhåbentligt får fred og ro i sindet, når alt ligesom er faldet på plads. Lige nu er det hele bare lidt overvældende, men godt og for fanden hvor bliver det fantastisk. Jeg er helt sikker på at 2020 er mit år, på trods af coronaen selvfølgelig. Men havde det ikke været på grund af en hjemsendelsesperiode på næsten 6 måneder, havde jeg nok aldrig følt og mærket mig selv så meget, som jeg har gjort på det seneste og så havde jeg nok aldrig turde gøre det.

Jeg tror på, at der er en mening med alting.

Da jeg ikke har planlagt et nyt blogindlæg og da jeg heller ikke ved om der overhovedet kommer flere i skrivende stund, vil jeg slutte indlægget af med et kæmpe TAK. Takket er til venner og familie som har støttet mig i en tid, hvor jeg virkeligt har haft det svært. En tid hvor jeg kun husker meget lidt og sikkert også har tåget rundt. Jeg havde aldrig været hvor jeg er i dag, hvis ikke det var for jer. TAK fordi i har været med til at give mig livet tilbage!

Jeg lever<3

 

 

 

 

 

 

 

 

INGEN KOMMENTARER ENDNU

DER ER ENDNU INGEN KOMMENTARER TIL INDLÆGGET. HVIS DU SYNES INDLÆGGET ER INTERESSANT, SÅ VÆR DEN FØRSTE TIL AT KOMMENTERE PÅ INDLÆGGET.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

"SOME PEOPLE THINK IT'S HOLDING ON THAT MAKES ONE STRONG - SOMETIMES IT'S LETTING GO"