8 UD AF 14 DAGE ER NU GÅET

27 ÅR


16.03.20

En helt særlig dag – nemlig min fødselsdag. Jeg går ret meget op i fødselsdage, jeg synes de er så hyggelige og jeg føler altid at man skal gøre noget særligt på disse dage. Jeg holder altid min fødselsdag og om det for venner, familie eller begge er forskelligt hvert år. I år havde jeg planlagt den helt lede tur med alle pigerne, med start i Ishøj, derefter pubcrawl med guide i indre by og så tilsidst ende et eller andet latterligt sted. Rigtig prolle fødselsdag for vi trænger sådan alle til en nasty bytur, hvor alt bare stikker helt af i den forkerte retning. Jeg havde faktisk glædet mig meget og jeg havde også nået at handle alt ind, men grundet denne frygtelige virus måtte jeg selvfølgelig aflyse og rykke alt. Et eller andet sted er det helt okay, forhåbentligt kan jeg nyde dagen endnu mere når den så kommer.

Jeg tror helt sikkert vi lærer meget af denne stille periode. Både at koble lidt fra, tilbringe tiden med de aller nærmeste og bare det at være i sig selv og med sig selv – giver det mening?

Jeg havde faktisk en rigtig dejlig dag d. 16.03. Som sagt er jeg jo i karantæne herhjemme hos mine forældre (sammen med dem), hvilket gør det hele lidt lettere at komme igennem, fordi jeg ikke er helt Palle alene i verden. På selve dagen blev jeg vækket med både morgensang og hjemmebagte morgenboller. Min mor lavede senere en lagkage og selvfølgelig en god middag, så alt i alt var det en rigtig skøn dag. Solen skinnede også og jeg var ude og gå en laaaaang tur, hvilket er sindsygt vigtigt i disse karantæne dage, ellers brænder man jo totalt sammen.

MEN..

Dagen efter bliver jeg så sådan rigtig ramt. Jeg har her de sidste par dage hostet lidt, men nu er det eskaleret fuldstændigt nede i halsen. Jeg sover dårligt om natten, jeg hoster, jeg føler mig sløv, jeg er træt i kroppen og har feber.  Vi ved endnu ikke hvad det er, men vi holder godt øje. Jeg har jo været hjemme i karantæne siden d. 7 marts så det er lidt uhyggeligt det hele synes jeg. De vil jo ikke teste nogen lige pt. så jeg må indtil videre bare være derhjemme helt isoleret og tage en dag ad gangen. Som tidligere nævnt er vi tvunget herhjemme til at tage vores temperatur 2x dagligt så vi hele tiden kan følge med. Det vil jeg næsten anbefale alle om at gøre hvis i bare føler jer lidt sløje. Hellere være på den sikre side og så sørg for at isolere jer selv hvis i bor flere sammen.

Jeg håber i får en dejlig dag også selvom omstændighederne er som de er. Hold hovedet højt <3

 

Kys

INGEN KOMMENTARER ENDNU

DER ER ENDNU INGEN KOMMENTARER TIL INDLÆGGET. HVIS DU SYNES INDLÆGGET ER INTERESSANT, SÅ VÆR DEN FØRSTE TIL AT KOMMENTERE PÅ INDLÆGGET.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

8 UD AF 14 DAGE ER NU GÅET