collage

“Ej hvor ser det spændende ud, det du foretager dig”, “Der er bare knald på hele tiden Kathrine”, “Du er godt nok væk meget af tiden var”, “Sikke nogle fede oplevelser du får dig”, “Hey, hvornår skal vi egentligt ses, det er længe siden!”, “Lever du?”, “Skriv når du har tid!”,  “what, vil du stoppe på dit arbejde?”,”Du virker så glad udadtil”,”Du kan da godt lige holde ud Kathrine, der er 9 måneder tilbage”, “Hvis jeg var dig, blev jeg lidt endnu”, “Måske er det bare ikke dig alligevel”…. Bagsiden af medaljen indlæg:

14 måneder med ren og skær kaos: et kaos jeg ikke ‘bare’ kunne slippe ud af uden det havde konsekvenser for mig. Jeg stoppede min elevplads i Badminton Danmark d. 8 januar 2018, efter at havde været eventkoordinatorelev i 14 måneder. I og med jeg stoppede, stoppede min uddannelse også, hvilket jo er røv nederen når jeg nu endelig følte, at jeg havde fundet min vej. Det er stadig en drøm, at færdiggøre min uddannelse og jeg søger og søger efter en ny elevplads for jeg VIL igennem det og jeg SKAL. Det ville være synd at give min tidligere elevplads hele skylden, når der ligger så mange ting bag, mine nærmeste ved hvad det her drejer sig om, men elevpladsen skubbede mig ud i at få noget hjælp andre steder fra, hvilket jo på sin vis måske er en god ting, hvis man altså skal vende ting til noget positivt. Alle der arbejder med events, ved at det ikke bare er et 8-16 job, alle ved at det er et 24-timers job, da der sker så mange uventede ting, som man konstant og hele tiden skal tage stilling til og det er jo lige noget for mig. Man SKAL groft sagt dedikere hele sin tid og ens første prioritet skal være det job man nu engang har – det fik jeg i hvert fald boret ind i skallen. Jeg elsker at havde mange ting igang og 100 bolde i luften, sådan fungere jeg bedst. Jeg fungere åbenbart bedst i kaos og travlhed- nu må i ikke misforstå mig når jeg siger kaos, for ustruktureret kaos og råben og skrigen kan jeg ikke finde ud af og derfor fik jeg langt om længe sagt fra, på trods af at jeg ikke fik færdiggjort min uddannelse.

Jeg synes ikke jeg er svag, det er vigtigt at pointere- tværtimod.. jeg synes jeg har opnået rigtig mange gode ting i mit liv og jeg giver ikke så let op på ting taget min situation i betragtning.

Det er en sej ting, det der med at sige fra. Det kræver en hel masse og det er ikke alle der er lige gode. Jeg synes ikke, at jeg er god til at sige fra sådan generelt. Jeg er nok mere den der pleaser-type, der bare gerne vil stå til rådighed hele tiden, ikke kun på arbejdspladsen men også rent privat. Men der kommer et tidspunkt i ens liv, hvor alting bare ikke føles rigtigt og der er det vigtigt at have gode mennesker i ens liv, der kender en og ved hvornår nok er nok. Det er bare SÅ svært, når man er elev og under uddannelse, jeg siger ikke at det er her det er sværest, men når man så gerne vil færdiggøre sin uddannelse og det er det eneste man egentligt vil, skubber man også sine grænser og sig selv meget langt ud, for at tilpasse sig og færdiggøre tingene. Jeg stod ikke med en plan b, da jeg fik sagt fra og fik ophævet min elevkontrakt, hvilket nu har gjort at jeg står som ledig på arbejdsmarkedet. I starten føltes det som det største nederlag, jeg følte mig som en kæmpe taber. Men som dagene går, bliver det nemmere og nemmere for mig. For første gang føler jeg, at jeg har truffet den rigtige beslutning overfor mig selv, ligegyldigt hvilke smålige konsekvenser det har medført, for det er jo i bund og grund smålige konsekvenser, hvis man skal sammenligne det med ens eget velvære. Det vigtigste i mit liv er mig og hvordan jeg trives. Jeg er heldigvis ikke typen der giver op, jeg søger og søger efter en ny elevplads hver dag og alle der står i denne situation lige nu, ved heldigvis hvor svært det er at finde noget nyt, ligegyldigt hvilken branche man søger ind i. Men man må bare ikke give op. Det er vigtigt man bliver ved, men ligeså vigtigt er det at mærke efter indeni hver dag. Jeg har selv tænkt om der var andre muligheder for mig ift. hvis ikke jeg fandt en elevplads inden for de kommende måneder. Skulle jeg måske søge ind på uddannelse? jeg kunne jo søge om at komme ind på en top-up og få en bachelor. Skulle jeg måske gøre noget helt andet, blive frisør f.eks? Der er så mange muligheder. Aldrig giv op- men efter sådan en her omgang, må man også lige hive stikket ud og trække vejret for en stund.

Derfor overskriften..

Jeg håber og håber på at 2018 kan og vil blive mit år. Lige nu går jeg derhjemme og prøver at få hverdagen til at hænge sammen, prøver at bygge mig selv op igen. Lære den nye ‘frie-Kathrine’ at kende og forbedre mig. Man må jo også tænke lidt indad- det er vigtigt og godt at kunne, for hvad kan jeg gøre bedre, hvad vil jeg gøre bedre og hvordan bliver jeg seje-Kathrine igen. Det hele skal nok lykkedes, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg synes jeg er vokset rigtig meget som person det sidste års tid, jeg har lært nogle nye sider af mig selv som jeg ikke vidste eksisterede og det er jo positiv. Jeg er blevet kastet ud i vilde ting og gjort en helt masse gode, sjove og sure ting. Det hele blev bare for meget tilsidst. Jeg lukkede mig inde i mig selv, jeg var ked af det hele tiden, jeg mærkede for alvor stress og jeg frygtede en depression. Jeg kunne ligepludseligt ikke mærke mig selv længere, det er slut nu og jeg fik langt om længe sat et punktum.

Jeg glæder mig til at se de folk, som jeg ikke har brugt tid på og jeg er evigt taknemlig for jeres forståelse hele vejen igennem. Jeg elsker jer!