EN HELT NY VERDEN

Denmark Open 2016D. 1. Oktober startede jeg som eventkoordinatorelev ude hos Badminton Danmark ude i DIF og her skal jeg så være de næste to år.

Billedet ovenover stammer tilbage fra oktober måned til Denmark Open, hvor jeg stod for præmieoverrækkelsen for aller første gang og helt alene, med tv3 sport der iøvrigt sendte live verden over, lige foran mig samt et kæmpe publikum. Tror i jeg var nervøs? Hell yeah, men jeg klarede den og nu går jeg så småt rundt og  forbereder mig på start februar hvor det igen går løs til Danmarks mesterskabet. Det er dog ikke den eneste opgave jeg har, jeg ved ikke engang hvor jeg skulle starte, hvis nogle spurgte mig. Men hvad jeg ved er, at det er en elevplads der giver mig så meget på alle områder – jeg bliver udfordret hver dag og det ville jeg ikke bytte for noget andet lige nu og her.

Efter at havde været der et stykke tid, kan jeg efterhånden begynde at sætte ord på hvordan og hvorledes det hele foregår. Først og fremmest er det en benhård branche og det tror jeg generelt det er indenfor sporten. Der er så meget opsætning, koordinering, billetsalg, frivillige, tøj, livestream, programmer, markedsføring, vigtige mennesker, spillere, webshop, udstyr, præmier, publikum, underholdning, ungdomsturneringer, turneringer generelt og jeg kunne blive ved, som man bare SKAL have styr på. Så for mig har der jo været så mange nye ting som jeg har skulle sætte mig ind og lære, nu hvor jeg kommer fra en helt anden verden, en verden uden badminton. Så bare det, at skulle til at lære om badminton og hvad det egentligt handler om har taget tid og tager stadig meget tid fremover men det bliver heldigvis nemmere. Jeg vidste dog hvad en fjer og en ketsjer var da jeg startede, men ikke hvem Viktor Axelsen var! 

Jeg går en god tid i møde, men også en tid hvor jeg skal være en del væk hjemmefra, og det rør mig egentligt ikke – det giver mig blot noget tid væk fra den virkelige verden og ind i en ny verden der kun drejer sig om de arbejdsopgaver jeg har når vi er afsted. Det er ret sjovt, for sidst jeg var afsted i oktober måned havde jeg vitterligt INGEN idé om, hvad der skete ude i den store verden, eller hos mine venner på facebook.

Som sagt har vi DM i start februar, dernæst rejser jeg til Birmingham i marts måned og så har vi Europa mesterskab i april og 6 Nations oven i EM, så tiden flyver afsted de næste par måneder. Det bliver voldsomt spændende men samtidigt pisse hårdt.

Hvis i har nogle spørgsmål til mit arbejde, eller det at være elev eller eventkoordinator uddannelsen må i endelig skrive til mig, enten her i kommentarfeltet eller på min mail: khovgesen@hotmail.com <3

Lige pt. går jeg i skole, det følger jo med i uddannelsen og det er egentligt meget rart at komme tilbage på skolebænken og mingle med en masse andre eventkoordinator elever. Det inspirere en, at gå i klasse med folk der laver præcis det samme bare på andre arbejdspladser, det giver virkeligt god energi. Jeg er vild med det!

JUL & NYTÅR 2016

collage1Julen blev holdt i Ishøj, hjemme hos mine forældre. Vi bruger som regel hele formiddagen på at tage de obligatoriske familiebilleder og selvfølgelig foran juletræet. Når resten af familien ankommer, er det deres tur og derefter starter det store juleshow herhjemme, med mad, vin, gaver og dans (meget traditionel jul blev vi enige om!) Det er altid så dejligt at være samlet hele familien, det gælder jo om at nyde det mens man har det.collage2collage3Nytårsaften blev fejret med svigerfamilien, hvilket var dejligt afslappende for en gang skyld. Det der byen ræs, det er jeg færdig med – især nytårsaften. Min kæreste fyldte 30 år lidt over tolv, så det blev selvfølgelig fejret med gode gaver. Han fik blandt andet en rejse sammen med mig, af hele familien, så det glæder vi os sindsygt meget til. Destinationen er ikke fundet endnu, men det ender nok ud i noget Frankrig eller Italien-noget i juni eller juli måned.

Men her er han så^ min søde kæreste, som jeg jo iøvrigt bor sammen med og har set i snart et år. Ham er jeg MEGET glad for og vi har det simpelthen så godt sammen. Det er nok det første forhold jeg har været i, hvor skænderier ikke er det vi bruger allermest tid på. Faktisk eksistere de ikke rigtigt i vores forhold.. indtil videre ha!

Og ja, jeg har farvet mit hår mørkt igen og jeg er SÅ glad for beslutningen. I starten kunne jeg ikke rigtigt vænne mig til det, eftersom jeg havde været lyshåret i så mange år. Men så ramte min frisør den helt rigtige brunlige nuance og det er simpelthen det bedste jeg har gjort i meget lang tid!

Jeg håber i har haft den mest fantastiske juleaften, i selskab med jeres yndlings familiemedlemmer og at i er kommet godt og sikkert ind i det nye år med de nærmeste <3

SEKS ÅR OG TO MÅNEDER MED KATHRINEHOVGESEN.DK

img_0802-1
“Når et billede siger mere end 1000 ord”

Billedet er helt tilbage fra 2011 og fra den dag hvor jeg underskrev kontrakten med bloggers delight. Se bare den stolthed der stråler ud af mig. Jeg husker så tydeligt det, at skulle underskrive en kontrakt for første gang -det var fandme sejt!

Jeg skrev mit aller første indlæg d. 8 december 2010, jeg var 17 år gammel (super voksen), gik i 1. g, var omringet af gode venner og veninder og havde en sød kæreste. Af hvad jeg husker, var alting dejligt nemt. Jeg boede derhjemme og havde absolut INGEN udgifter andet end tøj, sko og alkohol torsdag, fredag og lørdag. Altså overhovedet ingen forpligelser (igen -super voksen), jeg tror endda at jeg arbejdede i Rema1000 én eller to gange om ugen, så lidt penge tjente jeg da Ha! Nu, seks år og to måneder senere har jeg færdiggjort gymnasiet, haft et sabbatår, gået to år på Københavns erhvervsakademi, jeg er igang med eventkoordinatoruddannelsen og er elev hos badminton Danmark. Samt flyttede jeg fra reden (et par gange eller 3) og bor nu på Østerbro, med den mest vidunderlige kæreste til dags dato. Jeg har rejst en del, jeg har arbejdet en del, jeg har prøvet en del, udfordret mig selv, passet på mig selv og så har jeg overhovedet slet ikke fået blogget en del i de sidste 2 år.

Times flies…

Jeg er ved at samle modet tilbage, efter endnu en lang pause og jeg vil langsomt prøve at opdatere kathrinehovgesen.dk med sjove og flotte indlæg. Rigtig god dag <3

    Newer posts