smerter i underlivet er et emne der er værd at snakke højt om og ikke et fucking tabu.

Brug lige to minutter på at se denne fantastiske video nedenunder, måske kan du lidt genkende det fra dit eget liv.
For mit vedkommende startede det hele tilbage i 2013, jeg gik og døjede med nogle cyster i mit underliv der kom og gik som de havde lyst til og jeg husker det som om, at jeg var hos egen lægen/lægevagten/ gynækologer/hospitalet hver og hver anden dag, fordi det simpelthen var et smertehelvede at leve i. Cysterne begrænsede mig helt vildt og der var mange ting jeg ikke kunne. Jeg fik noget antibiotika, som hjalp med at holde det nede i perioder, og lige pludseligt en dag forsvandt det af sig selv.

Jeg havde en kæreste på det tidspunkt det hele stod på. Han var ret forstående overfor problemet med cysterne og prøvede at hjælpe mig igennem det, men det var en meget hård og lang proces for os begge, men nok mest for mig. Rent ud sagt var det et kæmpe nederlag for mig – typen der altid har kunnet det hele og aldrig haft problemer. Da cysterne var væk, og jeg var parat til at få parforholdet tilbage på skinnerne (inklusivt vores sexliv, som havde været dødt længe), kunne jeg bare ikke. Det gjorde så sindssygt ondt, at det bare ikke kunne lade sig gøre. Jeg søgte derfor min egen læge, og blev endnu engang henvist til diverse gynækologer som gang på gang blev ved med at sige, at det hele så fint nok ud og at der ikke var noget at komme efter. Min kæreste og jeg blev ved med at forsøge at få det til at fungere derhjemme, men hver gang blev jeg nød til at stoppe fordi det gjorde så ondt.

Jeg begyndte igen at komme oppe hos egen læge og gik der faktisk en gang om ugen i nogle måneder, hvor vi havde nogle samtaler omkring MIG, og hun blev ved med at sige: “Måske er det fordi du ikke har lyst til at være sammen med ham, måske er det ikke et særligt godt forhold du er i”. Med disse ord, begyndte jeg at tvivle på mig selv og det forhold jeg var i, for kunne det være derfor?  Jeg begyndte derfor automatisk at finde på undskyldninger hver og hver anden dag, med at jeg var træt og egentligt ikke lige kunne overskue det, eller at jeg havde ondt i hovedet. Jeg kan huske, at det ikke var særligt sjovt længere og at jeg var meget forvirret omkring det hele og det stressede mig faktisk, men jeg vidste jo ikke bedre – jeg gik jo bare til lægen og fik af vide at alting så fint ud. Parforholdet var langsomt ved at dø, vi diskuterede hele tiden og han forstod mig ikke og blev ved med at føle at jeg ikke længere var interesseret i ham, hvilket jeg udmærket forstår, for hvem ville ikke føle det med den kæmpe afstand jeg tog fra alt. Jeg mistede lysten til ALT hvad der havde med kærlighed og omsorg at gøre, fordi jeg var bange for at blive misforstået og ville rode mig ud i noget der skulle ende med sex, ja.. jeg følte mig faktisk ret deprimeret og underlig.

Jeg begyndte at google lidt, for var der måske andre som havde det på samme måde? Jeg brugte mine veninder og familie ret meget også, for veninder og familie er uundværlige i situationer som disse, for man har virkelig brug for at komme ud med alle følelser og smerte snak. De var med mig fra start, og er stadig med mig den dag i dag. Jeg fandt frem til en gynækolog, som ligger i greve og han var en som vidste ret meget om mange ting. Jeg fik en tid hos ham, og han undersøgte mig og kiggede op på mig og sagde: “du har vulvodyni“. Jeg tænkte bare, hvad fuck er det? Men det hele gav lige pludseligt mening, og jeg følte mig en smule lettet over at der rent faktisk VAR noget galt, at det ikke bare var mig selv der var noget galt med, men at jeg rent faktisk kunne få hjælp nu. Jeg fik af vide at der lå rigtig meget arbejde i det, og rigtig meget arbejde med mig selv og med accepten af, at det bare er sådan det er nu, men at jeg på et tidspunkt kan være heldig at slippe af med det.

Tiden gik, og jeg var egentligt bare træt af det hele. Forholdet gik i vasken, jeg kom ikke til de tider jeg var bare blevet henvist til på hospitalet, og jeg orkede egentligt ikke at snakke med flere mennesker omkring det. Jeg havde nok mest af alt brug for en lille pause væk fra det hele og bare fokusere på at have det godt.

Nu er det snart tre år siden, og nej jeg er ikke sluppet af med lidelsen men jeg har nu fundet ro til at komme i gang med processen. Jeg tog kontakt til min læge i slutningen af året, og blev henvist til Hvidovre hospital slut oktober måned, her havde vi en lang snak og jeg blev undersøgt igen. Vi blev enige om at jeg skulle begynde til en fys ude på Hvidovre hospital, og der går jeg en gang om måneden hvor vi snakker og laver øvelser. Det er så rart endelig at være i gang, for det er bare så vigtigt, især når der er hjælp at hente.

Inspirationen til indlægget kom sig af, at vi i skolen har skulle videreudvikle nogle produkter. Her besluttede den gruppe som jeg var så heldig at være i, os for at arbejde med kondomer og så kom idéen egentligt ud fra min egen lidelse, en idé som jeg lidt overvejer at få ud til folket, fordi jeg føler det mangler. Efter vi havde fremlagt idéen foran klassen, var nogle ret nysgerrige omkring emnet og her slog det mig, at der må være mange der egentligt går lidt det samme helvede igennem som mig selv – det med at man egentligt har nogle lidelser i sit underliv, der gør det svært for en at fuldføre sammenleje, men at der ingen hjælp er at hente, fordi man netop bare får af vide at det hele er ganske normalt og at der ikke er noget at se.

Når man har sex og det skal være rart, har det meget at gøre med hvor man er henne rent psykisk. Så derfor kan man sagtens sammenligne det psykiske med det fysiske. Lidelserne for mig er meget forskellige, det kommer nemlig meget an på hvordan jeg har det i det øjeblik det sker. Bekymrer jeg mig for meget om min lidelse, kan det slet ikke lade sig gøre. Og det er ofte det der sker og så trækker man sig sammen i musklerne. Så for mig handler det om, at se det positive, at se på det forhold jeg er i og vide at min kæreste er så god og forstående over for mig. Det handler nemlig om forståelsen for problemet, for er forståelsen der – gør det ofte tingene nemmere og man lære med tiden at finde på metoder der hjælper udover de hjælpemidler jeg har enten har liggende derhjemme eller fået udskrevet på apoteket.

Man ved faktisk ikke hvorfor så mange kvinder går med lidelser i underlivet, det kan skyldes så mange årsager og man kan også bare være super uheldig. På et tidspunkt tog lægerne p-pillerne fra mig, for at se om det kunne havde været en årsag, men jeg er ret sikker på, at det kom sig af hele forløbet med cysterne og den smerte jeg havde imens det stod på.

Men der er altså hjælp at hente…

Det er så vigtigt at blive ved med at søge hjælp, at snakke med nogle mennesker omkring sig selv og sin krop, for med tiden opdager man flere og flere personer der måske har de samme problemer og det kan hjælpe en med ikke at føle sig alene. TABU: smerter i underlivet er et emne der er værd at snakke højt om og ikke et fucking tabu. Det er et sygt vigtigt emne, som jeg ikke mener man skal holde kæft omkring. Efter min mening burde der være meget mere fokus på rar og behagelig sex, mange ved ikke nok om det.

Der er hjælp at hente og det er en hjælp i sig selv hvis man er ærlig over for sig selv og SIN PARTNER. Specielt når man indser at tingene ikke spiller som de burde. DU skal være ærlig over for din partner, for ellers gør du det værre for dig selv og så tvinger du dig selv til at gøre ting som du på ingen måde har lyst til, trust me – jeg har været i sådan et forhold før, og der lærte jeg hurtigt at det kommer jeg INGEN vegne med, andet end at ødelægge mig selv. En anden ting jeg som jeg har lært er, at sige fra – vigtigst af alt lyt til din krop!

Hvis i har nogle spørgsmål til mig omkring ovenstående, så kontakt mig gerne <3

from my beloved boyfriend

collage

I julegave fik jeg denne meget smukke ring af min kæreste og jeg har ikke taget den af lige siden. Jeg forestiller mig at den bliver siddende på min finger i mange år endnu, eller det er i hvert fald det jeg ønsker aller mest. Han har virkeligt ramt plet, jeg er nemlig til det simple, men smukke. Det må helst ikke være for voldsomt. Det er i hvert fald det fineste smykke jeg har fået!

Der lå også andre pakker under træet, en del gavekort blev det til i år, da jeg jo er flyttet hjem til Mark og vi er ved at møblere hjemmet, så det bliver lækkert og fint. Vi fik sammen et spisebord som kommer her inden for de næste 14 dage håber jeg og nogle spisebordsstole. Jeg glæder mig meget til det færdige resultat, så jeg kan vise jer det her på bloggen.

Hvad fik i, i julegave? <3

boots

collage 1. Timberland støvle i lyserød – why not. LINK / 2. Ralph Lauren støvle, SÅ flotte jo. LINK / 3. Michael Kors støvle, praktisk søndagssko. LINK / 4. NLY Shoes, til hverdags brug evt. LINK / 5. Bianco støvle og dem har jeg efterhånden kigget på så længe, burde virkelig bare købe dem. LINK

I dag lørdag, står den på maling af stue herhjemme på Østerbro, vi mangler stadig en del herhjemme så i morgen søndag, kommer min dygtige far og ordner nogle småting, han kommer blandt andet og hænger mit tøjstativ op på væggen – det glæder jeg mig helt vildt meget til, for lige nu har vi tøjstativer stående inden i stuen, ikke så skide praktisk. Det bliver dejligt at se en ende på alt flytterodet, så lejligheden bare spiller. Ellers skal vi i dag bare lørdagshygge herhjemme, med god mad og walking dead kunne jeg forestille mig. Er der nogle af jer der følger med i den serie? Mark og jeg er fuldstændigt bidt af den serie. Vi har seriøst knaldet 4 sæsoner af på en lille måned snart!

RYD UD I DIN GADEROBE PROJEKT

collageEfter at jeg er flyttet hjem til min kæreste, har jeg fået en del mindre plads til opbevaring af alt mit tøj og sko. Det resulterede ud i, at jeg måtte donere 3 fyldte sække tøj og 2 poser med sko ud. I starten prøvede jeg at sælge ud af det, men jeg havde ikke tålmodigheden og pladsen til at opbevare det, før nogle købte det. Derfor brugte jeg tid på at finde ud af, hvor jeg skulle smide alt tøjet hen. Normalt ville jeg bare aflevere det i en tøjcontainer, men denne gang ville jeg hellere selv have lov til at bestemme hvordan det skulle foregå og “hvem” der skulle have det. Jeg tog derfor kontakt til “næstehjælperne” i Ishøj (Ishøj er der hvor jeg selv kommer fra og er vokset op), som er en lille “forening” der hjælper de folk i byen der i den grad er ramt af kontanthjælpsloft og dermed jo så har meget færre penge om måneden end de plejer. De var MEGET glade og jeg følte at jeg var med til at gøre en tjeneste samt at hjælpe andre frem for bare at sælge det.

Foreningen samler ting, tøj og hvad man nu ellers har liggende som man ikke bruger længere ind, der hvor de befinder sig og her har de folk som så er “ramt” muligheden for at komme ned og få det de mangler både til dem selv og deres børn osv. Det er et super initiativ og det har været meget glædeligt at følge med især hen over julen, hvor der virkeligt blev hjulpet til alle vegne, med indkøb, julegaver osv. #detvarmermithjerte. Jeg vil klart anbefale jer kære læsere, at undersøge hvilke muligheder i har – hvor end i nu bor, til at hjælpe folk hvor i selv kommer fra, især i stedet for bare at smide ting ud – måske kunne andre mennesker få glæde af det. Kærlighed til folket i ved!

En anden god mulighed er reden, hvis du/i ikke ved hvad reden er – så google det eller tryk på linket HER! Her finder man i hvert fald en flok tøser der bliver SÅ glade, og det gør et eller andet ved en ik? <3

MÅL FOR 2017

img_9432Et af mine store mål for det nye år er helt klart, at finde den gode gamle energi frem og få styr på MIG. Holde stressen nede og leve nu og her. Lære at tage en dag ad gangen, i stedet for at bekymre mig om i morgen. Jeg skal begynde at gøre mere hvad JEG har lyst til, istedet for at holde mig tilbage og tænke for meget. Jeg kunne også godt tænke mig, at blive bedre til at udnytte tiden optimalt, istedet for bare at falde hen i sofaen og skubbe gode idéer for langt væk, for jeg føler at jeg har så mange gode ting at byde ind med hist og pist. I kender det sikkert godt, de der tanker “jaja, det ordner jeg bare i morgen” og lige pludseligt har man tusinde af ting man skal nå.

Jeg kunne godt tænke mig, at blive bedre til at gå tidligt i seng, få min søvn og være frisk og veludhvilet de fleste af ugens dage. Have lettere ved at komme op om morgenen og spise en god omgang morgenmad. Det kender vi vidst alle sammen – det letteste i hele verden er vel også at udskyde morgen alarmen og stå for sent op og stresse rundt. Derudover kunne jeg godt tænke mig, at finde et system der gør hverdagens gøremål nemmere og mere overskuelige, lige pt. notere jeg alt ned på små gule klistersedler – så hvis i har en metode der virker for jer, så lad mig vide. Jeg er super afhængig af min kalender iøvrigt, førhen brugte jeg både den gode gamle papirskalender samt kalenderen på min tlf, men det fungerede ikke rigtigt for mig, det var egentligt bare dobbelt op på aftaler og noter der gik i vasken. Jeg er sygt ordensmenneske, det kan i vel fornemme, der skal simpelthen bare være styr på det hele og der skal jeg måske også lære at slappe lidt af, som nævnt ovenover skal jeg blive bedre til at leve nu og her og måske tage det en lille smule mere som det kommer bla bla bla..

Jeg har besluttet mig for til min fødselsdag, at ønske mig et nyt kamera. Jeg blev tidligere på dagen mindet om, at mit gode gamle Canon kamera måske er ved at stå af, i hvert fald lever billedekvaliteten ikke længere op til mine egne forventninger. Jeg kunne forestille mig, at kameraet også snart må fylde seks år oh shit. Med et nyt kamera, ville det også gøre det sjovere for mig at skulle tage billeder igen og komme tilbage i rytmen og måske få denne her blog op og køre igen, nu må vi se. Så det er endnu et mål for året, at komme tilbage på sporet stille og roligt.

At stoppe med at ryge er helt sikkert også et nødvendigt mål for mig i år, nu kan jeg snart ikke suge på den e-cigeret længere, selvom jeg ville ønske at det ikke var skadeligt for jeg er ret glad for det. Dog kan jeg mærke på mig selv, at det IKKE er særlig sundt og derfor må jeg ligge den på hylden meget snart. Det er der sikkert også en masse af jer derude der kender til. Vi må gøre det sammen!

Derudover handler det vel bare om at man skal være glad for livet, glad for det man har og for de mennesker man har omkring sig. Hvad har i af mål for det nye år? <3