I FUCKING DID IT!

Jeg gjorde det, jeg gennemførte det – hvem havde troet det? Ikke engang JEG havde troet det. Det har været en kamp til stregen, men det lykkedes mig at vinde den. Takket være de mennesker der har været omkring mig, der har forsøgt at hjælpe mig, forsøgt at få mig igang, og forsøgt at fortælle mig at, uden gymnasiet ville det være svært for mig i fremtiden. Gymnasiet er jo ikke en dårlig ting, tværtimod en fantastisk ting som kan åbne nye veje når jeg er parat til det.

Gymnasiet har været rigtigt svært, ikke svært fordi jeg er mega blank og fatter brik. Men svært fordi, at man har skulle tage det hele så seriøst. Jeg har igennem 1. og 2.g, kæmpet om at få lærerene til at tro på mig. I slutningen af sommerferien sidste år, fik jeg sendt et brev hjem hvori der stod, at jeg ikke var gået videre til 3.g – forståeligt nok da jeg havde fået en million chancer og med et snit på under 2. Der gik det for alvor op for mig, at jeg blev nød til at gøre noget ved det, for alt andet ville simpelthen være for flovt, både overfor mig selv, mine klassekammerater og min familie. Jeg fik overtalt min inspektør om at jeg virkeligt gerne ville det her, og at jeg forstod konsekvenserne nu. Jeg gik på sommerskole, og begyndte at gøre mere ud af mine afleveringer. I hele 3.g lå jeg på 10 i skriftligt dansk, og jeg fik faktisk også 10 i min dansk eksamen og takket være det – lå mit snit på 4 næsten hele året. Nogle vil sikkert tænke “omg, ro på trunte – 4 er ingen ting”. Men når man har ligget på under 2 i lidt over to år, er 4 seriøst flot i forhold til hvad jeg har kunne nå, med de samme lærere. Min familie har virkeligt bakket mig op, og rost mig og det har betydet alverdens.

Jeg græd til min sidste eksamen, som var international økonomi, et fag som virkeligt aldrig har været min stærke side og guess what?  jeg bestod. Det var den vildeste dag i mit liv!

Min veninde jeg krammer på billederne ovenover, er en af mine bedste veninder. Vi har fulgtes ad, igennem hele livet. Og vi har holdt hinanden igang, været der for hinanden 100% og støttet hinanden. Uden hende havde jeg heller aldrig været hvor jeg er i dag<3

Det hele er så surrealistisk, så underligt og så rart på samme tid. Jeg har aldrig følt mig så lettet i hele mit liv, men også så uforstående med det hele. Udover at jeg føler mig lettet, føler jeg mig også på bar bund – for hvad så med nu? hvad så med den klasse jeg har været i igennem 3 år, hvad med den undervisning vi plejede at få. Det frirum der var på gym. Nu er man alene, alene om at tage beslutninger, finde ud af hvad man vil – og det er jo det sværeste. For hvordan gør man det?! Det at stå på egne ben gør ondt, og jeg føler mig slet ikke parat. Jeg savner allerede de mennesker jeg plejede at se, nu er det hele slut og et nyt kapitel skal begynde. Av!

Mig med studenterhue på, er helt sikkert det bedste der er sket for mig. FUCKING STUDENT ANNO 2013, OMFG! ps. jeg tager aldrig min hue af!